Højesterets stadfæstelse af langvarig varetægtsfængsling i sag om banderelateret manddrab i Rødovre

Sagens baggrund og procesforløb

Den 3. december 2021 blev en 17-årig praktikant dræbt af adskillige skud i en butik i Rødovre, mens to andre personer blev såret. Politiet vurderede hurtigt, at hændelsen var led i et opgør mellem bandegrupperingen NNV og en svensk bande. Tiltalte, der er tilknyttet NNV, blev anholdt den 21. december 2021 og varetægtsfængslet dagen efter. Efterforskningen har bygget på en kombination af overvågningsbilleder, teledata, DNA-spor i flugtkøretøjer og optagelser fra tiltaltes mobiltelefon.

Tiltalte har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om løsladelse ved hver fristforlængelse. Sagen er senere anket til Østre Landsret, som stadfæstede byrettens beslutninger, hvorefter sagen blev indbragt for Højesteret.

Påstande og processuelle anbringender

Tiltalte og hans forsvarer har anført:

• Mistankegrundlaget er svagt og baserer sig ikke på, at tiltalte har deltaget i selve skyderiet, men alene på tøjindkøb og tilstedeværelse i en følgebil, hvilket bestrides.
• Kollusionsrisikoen er rent teoretisk, da sagen er færdigefterforsket, og de tekniske beviser ikke kan påvirkes.
• Den langvarige varetægtsfængsling strider imod proportionalitetsprincippet, efter som den vil overstige 2 år og 10 måneder uden at efterforskningen fremmes med fornøden hurtighed.
• Rettens begrundelser for kollusionsfaren er alt for generelle og lever ikke op til kravet om særlige omstændigheder ved fængsling ud over ét år.

Anklagemyndigheden har modsat anført:

• Mistankegrundlaget er styrket af tiltaltes skiftende forklaringer, teledata og tekniske spor, der knytter ham til flugtkøretøjerne og medtiltalte.
• Der består en reel risiko for, at tiltalte på fri fod vil afstemme forklaringer med medtiltalte eller advare uidentificerede medgerningsmænd.
• Sagens ekstreme grovhed og den forventede straf udgør de nødvendige særlige omstændigheder for en langvarig fængsling.

Stridens kerne: Kollusionsrisiko og særlige omstændigheder ved langvarig fængsling

Spørgsmålet for Højesteret var, om betingelserne for varetægtsfængsling på grund af kollusionsfare fortsat er opfyldt, selvom efterforskningen reelt er afsluttet i forhold til tiltalte. Der var særligt fokus på, om fængslingen kunne udstrækkes ud over 1 år uden at stride imod proportionalitetsprincippet, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 3, og om der forelå de nødvendige særlige omstændigheder, jf. Retsplejeloven § 768a, stk. 1, nr. 2.

Højesterets begrundelse: Mistanke, kollusion og særlige omstændigheder

Højesteret fastslog, at mistankegrundlaget er tilstrækkelig begrundet og af betydelig styrke. Retten lagde vægt på den samlede bevisgæring: købet af beklædning, der svarer til gerningsmændenes, sammenholdt med tiltaltes tilknytning til NNV og hans skiftende forklaringer om indkøbets formål. Teledata og ANPG-billeder placerer tiltalte i nærheden af eller i flugtkøretøjerne, og videooptagelser på tiltaltes telefon viser ham sammen med medtiltalte i timerne før drabet.

Vedrørende kollusionsrisikoen fandt Højesteret, at denne ikke ophører blot fordi efterforskningen er færdig:

For så vidt angår risikoen for kollusion bemærker Højesteret, at alle de tiltalte var medlemmer af eller tilknyttet bandegrupperingen NNV, og at der ved organiseret kriminalitet normalt er en betydelig risiko for vanskeliggørelse af forfølgningen f.eks. ved afstemning af forklaringer og påvirking af vidner. Højesteret finder, at der er betydelig risiko for, at tiltalte på fri fod vil have såvel lejlighed som anledning til på afgørende vis at vanskeliggøre forfølgningen i sagen.

Retten underbyggede dette med, at politiet fortsat leder efter mindst én uidentificeret medgerningsmand, og at risikoen for samstemte forklaringer med den fængslede medtiltalte er reel.

Da fængslingen overstiger 1 år, var vurderingen af de særlige omstændigheder central. Højesteret henvisede til forarbejderne og praksis, herunder UfR 2021.2087, om at kriminalitetens grovhed spiller en væsentlig rolle:

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder som anført i retsplejelovens § 768 a, stk. 1, må der ud over det, som er anført ovenfor om styrken af mistanken og risikoen for kollusion, også lægges vægt på karakteren og grovheden af kriminaliteten. Tiltalte er tiltalt for meget alvorlig kriminalitet i form af drab og drabsforsøg, der ifølge anklagemyndigheden er begået som led i organiseret kriminalitet, på et offentligt tilgængeligt sted og ved brug af skydevåben.

Retten fandt ikke, at den langvarige frihedsberøvelse stod i misforhold til sagens betydning eller den retsfølge, der kan ventes. Endvidere konstaterede Højesteret, at efterforskningen fremmes med fornøden hurtighed i en meget kompleks sag, og at fængslingen derfor ikke er i strid med artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Afgørelsen

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse af 14. november 2023. Tiltalte skal fortsat varetægtsfængsles frem til domsafsigelsen i byretten, hvilket indebærer en samlet fængslingsperiode på ca. 2 år og 10 måneder. Statskassen bærer omkostningerne for kæresagen i Højesteret.