HøjesteretHøjesteret stadfæster Østre Landsrets afvisning af en sag anlagt af en palæstinensisk statsborger mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet. Sagsøger havde nedlagt påstand om ugyldighed af tilladelser til eksport af militært udstyr under F-35-programmet til USA, under henvisning til Våbenloven § 6 og Danmarks internationale forpligtelser. Højesteret finder, at sagsøger ikke har den fornødne retlige interesse i prøvelsen af tilladelserne.
Appellanten, A, var ikke adressat for de anfægtede eksporttilladelser. Spørgsmålet for Højesteret var, om A var konkret og individuelt berørt af tilladelserne på en måde, der begrunder retlig interesse til domstolsprøvelse. A gjorde gældende, at tilladelserne var ugyldige, da de strider mod Våbenloven § 6 og Danmarks internationale forpligtelser, herunder Genevekonventionerne og FN's Folkedrabskonvention.
A begrundede sin søgsmålsadgang med, at han og hans familie var konkret berørt af luftangreb i Gaza, der angiveligt udførtes med F-35-kampfly indeholdende danske våbendele. A anførte, at:
A mente, at disse omstændigheder udgjorde en tilstrækkelig konkret og individuel berøring til at statuere retlig interesse.
Rigspolitiet og Udenrigsministeriet bestridte, at A havde retlig interesse. De anførte, at:
Højesteret lagde afgørende vægt på, at A ikke var adressat for eksporttilladelserne. Retten fandt, at A heller ikke af anden grund var konkret og individuelt berørt af tilladelserne på en måde, der begrundede retlig interesse. Derfor stadfæstede Højesteret landsrettens afvisning af sagen. Ingen af parterne blev pålagt sagsomkostninger for Højesteret.
