Lovligt forfald ved udeblivelse fra ankehovedforhandling – lægeerklæring uden særlig attestformular

Byrettens dom og T's anke for underslæb

Retten i Lyngby idømte den 18. januar 2022 T 8 måneders fængsel for overtrædelse af Straffeloven § 278, stk. 1, nr. 3 (underslæb). T blev fundet skyldig i 9 ud af 10 forhold, og 4 måneder af fængselsstraffen blev gjort betinget med vilkår.

T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. Ankesagen blev berammet til hovedforhandling i Østre Landsret den 10. september 2025.

Madforgiftning dagen inden og fremsendelse af lægeerklæring

Den 9. september 2025 kl. 13.45 skrev T til sin forsvarer, at han havde fået en madforgiftning med opkast og diarré i de seneste timer, og spurgte, hvad han skulle stille op i forhold til det berammede retsmøde dagen efter.

Forsvareren svarede samme dag, at T skulle kontakte sin læge og anmode om en lægeerklæring — og at det var vigtigt at oplyse lægen om, at erklæringen var til brug for en retssag, da der eksisterer en særlig attestformular til dette formål.

Den 10. september 2025 kl. 9.03 — inden retsmødets planlagte begyndelse kl. 9.30 — fremsendte T en lægeerklæring dateret samme dag til landsretten. Af erklæringen fremgik:

"Det bekræftes at ovenstående patient er tilmeldt min lægepraksis. Pt. er blevet akut syg og har derfor ikke mulighed for at deltage i retten som planlagt."

Erklæringen var ikke udstedt på den særlige attestformular for retsforhold.

Landsrettens afvisning og parternes modstridende anbringender

Landsretten afviste Ts anke ved kendelse af 10. september 2025 i medfør af Retsplejeloven § 920, stk. 2, idet T trods lovligt forkyndt tilsigelse var udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald, og det ikke undtagelsesvis fandtes nødvendigt at fremme sagen i hans fravær.

T's anbringender:

• Han var syg i en grad, der med rimelighed forhindrede fremmøde
• Forfald var dokumenteret ved lægeerklæring sendt inden retsmødets begyndelse
• Lægen var bekendt med, at erklæringen skulle bruges til retten
• T havde ingen forudsætning for at vide, at lægen ikke anvendte den korrekte formular

Anklagemyndighedens anbringender:

• Lægeerklæringen var ikke udfærdiget på den særlige attestformular
• Erklæringen indeholdt hverken oplysninger om sygdommens art eller specifikke symptomer
• Det fremgik ikke, om T var undersøgt fysisk eller alene rådgivet per telefon
• Pligten til at møde og dokumentere lovligt forfald påhviler T selv

Højesterets begrundelse og afgørelse – dokumenteret lovligt forfald trods manglende attestformular

Højesteret (Poul Dahl Jensen, Kurt Rasmussen og Ole Hasselgaard) lagde ved sin vurdering vægt på det samlede forløb den 9. og 10. september 2025:

• T meddelte dagen inden sin forsvarer om akut madforgiftning med opkast og diarré
• Forsvareren instruerede T om at opsøge læge og oplyse om retssagens formål
• T fremsendte lægeerklæring med bekræftelse af akut sygdom inden retsmødets begyndelse

Højesteret fastslog:

"På baggrund af oplysningerne om forløbet den 9. og 10. september 2025 finder Højesteret, at T har godtgjort, at han havde lovligt forfald ved retsmødet den 10. september 2025. Det kan under de nævnte omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at lægen undlod at anvende den særlige attestformular."

Resultat: Landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til landsretten. Statskassen betaler kæresagens omkostninger.

Dermed modificerer Højesteret den strenge fortolkning, hvorefter den særlige attestformular er et ubetinget krav for at dokumentere lovligt forfald under Retsplejeloven § 920, stk. 2 — afgørende er, om det samlede bevismateriale godtgør, at tiltalte var forhindret i at møde.