Lovligt forfald dokumenteret ved lægeerklæring på forkert formular – ankesag hjemvist til landsretten

Byrettens dom og ankesagen

Ved Retten i Lyngbys dom af 18. januar 2022 blev tiltalte idømt 8 måneder fængsel for overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Han blev fundet skyldig i 9 ud af 10 forhold, og 4 måneder af straffen blev gjort betinget med vilkår.

Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. Ankesagen blev berammet til hovedforhandling i Østre Landsrets 22. afdeling den 10. september 2025 kl. 9.30.

Tiltaltes sygdom og lægeerklæringen

Den 9. september 2025 kl. 13.45 — dagen inden retsmødet — kontaktede tiltalte sin forsvarer og oplyste, at han havde fået madforgiftning med opkast og diarré i de seneste timer, og at han tvivlede på, om han ville være frisk nok til at møde dagen efter.

Forsvareren svarede samme dag og vejledte tiltalte om:

• At kontakte læge og indhente lægeerklæring, hvis lægen vurderede, at betingelserne var opfyldt
• At oplyse lægen, at erklæringen var til brug for en retssag, da der eksisterer en særlig formulær hertil
• At fremsende erklæringen til Østre Landsret inden retsmødets begyndelse

Den 10. september 2025 kl. 9.03 — 27 minutter inden retsmødets start — fremsendte tiltalte en lægeerklæring af samme dato til landsretten. Det fremgik af erklæringen:

"Det bekræftes at ovenstående patient er tilmeldt min lægepraksis. Pt. er blevet akut syg og har derfor ikke mulighed for at deltage i retten som planlagt."

Erklæringen var ikke udfærdiget på den særlige attestformular. En faktura for lægeerklæringen på 1.000 kr. af samme dato var vedlagt.

Landsrettens afvisning af anken

Østre Landsret afviste tiltaltes anke ved kendelse af 10. september 2025 i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 2 med følgende begrundelse:

"Da tiltalte trods lovligt forkyndt tilsigelse er udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald, og det ikke undtagelsesvist findes nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær, afvises tiltaltes anke."

Parternes anbringender for Højesteret

Tiltalte anførte navnlig:

• Han havde lovligt forfald, idet sygdommen var af en sådan grad, at fremmøde ikke med rimelighed kunne forventes
• Lægeerklæringen var fremsendt inden retsmødets begyndelse og dokumenterede forfaldets lovlighed
• Lægen var bekendt med, at erklæringen skulle bruges til retten, og det fremgik direkte, at han var ude af stand til at møde
• Han havde gjort alt i sin magt og kunne ikke pålægges ansvar for, at lægen valgte den forkerte formular

Anklagemyndigheden anførte navnlig:

• Lægeerklæringen var utilstrækkelig, da den ikke var udfærdiget på den særlige attestformular
• Der var hverken oplysninger om sygdommens art, specifikke symptomer eller om, hvorvidt tiltalte var fysisk undersøgt
• Det fremgik ikke, om erklæringen var baseret på en telefonisk konsultation
• Det er tiltaltes lovbestemte pligt at møde og at dokumentere lovligt forfald

Højesterets afgørelse: Lovligt forfald godtgjort – landsrettens kendelse ophæves

Højesteret præciserer indledningsvis retsgrundlaget: Efter retsplejelovens § 920, stk. 2 afvises ankesagen, hvis tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, medmindre retten undtagelsesvis finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær.

Højesteret lægger vægt på det samlede forløb den 9. og 10. september 2025:

• Tiltalte orienterede allerede den 9. september sin forsvarer om den akutte sygdom (madforgiftning med opkast og diarré)
• Han fulgte forsvarerens vejledning og kontaktede læge
• En lægeerklæring, der attesterede, at han var blevet akut syg og derfor ikke kunne deltage i retten, blev fremsendt inden retsmødets begyndelse

Højesteret konkluderer:

"På baggrund af oplysningerne om forløbet den 9. og 10. september 2025 finder Højesteret, at tiltalte har godtgjort, at han havde lovligt forfald ved retsmødet den 10. september 2025. Det kan under de nævnte omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at lægen undlod at anvende den særlige attestformular."

Resultat: Landsrettens kendelse om afvisning af anken ophæves, og sagen hjemvises til landsretten. Statskassen betaler kæresagens omkostninger.