HøjesteretHøjesteret har taget stilling til, om Vestre Landsret med rette afviste en tiltalts anke til formildelse (udmålingsanke), da tiltalte mødte 25 minutter for sent til hovedforhandlingen. Højesteret fandt, at tiltaltes forsinkelse på grund af trafikale problemer ikke udgjorde lovligt forfald, men at sagen under de foreliggende omstændigheder undtagelsesvist burde være fremmet i tiltaltes fravær. Landsrettens afvisningskendelse blev derfor ophævet, og sagen hjemvist til realitetsbehandling.
Ved Retten i Koldings dom af 9. september 2024 blev tiltalte idømt 20 dages ubetinget fængsel for overtrædelse af Straffeloven § 235, stk. 1 og 2 (besiddelse og deling af børnepornografisk materiale, kategori 2). Sagen blev fremmet som tilståelsessag i medfør af Retsplejeloven § 831.
Tiltalte forklarede i byretten, at han var arbejdssøgende efter sygemelding, tidligere havde arbejdet som chauffør, var sund og rask og gerne ville udføre samfundstjeneste. Der blev ikke indhentet en personundersøgelse efter Retsplejeloven § 808 forud for byrettens behandling.
Den 17. september 2024 ankede tiltalte dommen til Vestre Landsret med påstand om formildelse (udmålingsanke). Af ankemeddelelsen fremgik, at tiltalte ønskede at afgive personlig forklaring og få videosekvensen afspillet i landsretten. Anklagemyndigheden kontraankede den 19. september 2024 til skærpelse.
Da ankesagen skulle forberedes, oplyste Retten i Kolding ved mail af 26. september 2024, at tiltaltes forklaring ikke kunne gengives i en retsbog:
"Retten skal beklageligvis meddele, at vi ikke har en lydfil, vi kan skrive efter. Da vi heller ikke har nogle noter fra retsmødet, kan dommeren ikke skrive tiltaltes forklaring, hvorfor retsbog med dette ikke kan fremsendes."
Til brug for ankesagen indhentede Statsadvokaten i Viborg herefter en personundersøgelse efter Retsplejeloven § 808. Af personundersøgelsen af 13. januar 2025 fremgik, at Kriminalforsorgen vurderede tiltalte egnet til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste med tilsyn, under henvisning til hans gode sociale forhold, arbejdstilknytning og fravær af helbredsmæssige udfordringer eller misbrug.
Ankesagen blev berammet til hovedforhandling i Vestre Landsret den 21. januar 2025 kl. 09.00-11.00. Indkaldelsesbrevet til tiltalte indeholdt en advarsel om, at udeblivelse som det helt klare udgangspunkt ville medføre afvisning.
| Tid | Begivenhed |
|---|---|
| Kl. 09.00 | Landsretten sættes. Tiltalte er ikke mødt. Han har telefonisk oplyst, at han er forsinket pga. trafikale problemer og forventer at møde kl. 09.25. |
| Kl. 09.10 | Landsretten afsiger kendelse om afvisning af anken. |
Forsvareren protesterede og henviste til, at anken kunne gennemføres efter Retsplejeloven § 921, stk. 2, samt at tiltaltes forklaring ikke var gengivet i retsbogen, og at en § 808-undersøgelse først var foretaget til brug for ankesagen.
Landsretten afviste anken med henvisning til, at tiltalte var lovligt indkaldt, men udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald, og at retten ikke undtagelsesvis fandt det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær, jf. Retsplejeloven § 920, stk. 2.
Bestemmelsen i Retsplejeloven § 920, stk. 2, der blev indsat ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021 og sprogligt præciseret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, har følgende ordlyd:
"Udebliver tiltalte fra et retsmøde under hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, afviser retten ved kendelse tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvis finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær."
Af forarbejderne (lovforslag nr. L 212, Folketingstidende 2020-21) fremgår, at undtagelsen skal administreres restriktivt og navnlig er relevant, hvor landsretten skønner, at byrettens afgørelse er åbenbart urigtig, eksempelvis hvis tiltalte er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der efter fast praksis alene udmåles bødestraf.
Tiltalte gjorde navnlig gældende:
Anklagemyndigheden gjorde navnlig gældende:
Højesteret tiltrådte indledningsvis, at tiltaltes forsinkelse ikke udgjorde lovligt forfald, og at tiltalte således måtte anses som udeblevet i retsplejelovens forstand. Højesteret bemærkede, at der ikke var grundlag for at kritisere, at landsretten ikke afventede tiltaltes forventede fremmøde kl. 09.25, men traf afgørelse kl. 09.10.
Herefter tog Højesteret stilling til, om det undtagelsesvist var nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær. Højesteret lagde vægt på følgende særlige omstændigheder:
Den manglende retsbog: Byretten havde oplyst, at tiltaltes forklaring om det strafbare forhold ikke kunne gengives, hverken som lydfil eller notater. Landsretten havde dermed ikke adgang til det fulde bevismæssige grundlag fra byretten.
Den manglende personundersøgelse: Der var ikke indhentet en § 808-undersøgelse forud for byrettens behandling, hvilket ifølge Rigsadvokatmeddelelsen er obligatorisk i denne type sag. Dommen indeholdt alene en kort beskrivelse af tiltaltes personlige forhold.
Den nye personundersøgelse: Til brug for ankesagen var der udarbejdet en § 808-undersøgelse, hvoraf fremgik, at tiltalte var egnet til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Forsvarerens protest: Forsvareren protesterede mod sagens afvisning og anmodede om, at udmålingsanken blev fremmet i tiltaltes fravær.
På denne baggrund fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at det undtagelsesvist var nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær, jf. Retsplejeloven § 920, stk. 2.
"På den anførte baggrund finder Højesteret efter en samlet vurdering, at det undtagelsesvist var nødvendigt at fremme sagen i Tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 920, stk. 2."
Resultat: Landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til realitetsbehandling i landsretten. Statskassen skal betale kæreomkostningerne for Højesteret.
