HøjesteretSagen vedrører en tyrkisk statsborger, der i Højesteret er stadfæstet idømt fængsel og udvisning med 6-årigt indrejseforbud efter dom for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang. Kerneafvejsningen handler om, om udvisningen strider til tiltaltes rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 8, associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, eller TEUF artikel 20, når han har en stærk tilknytning til Danmark og en mindreårig dansk søn, men samtidig har en omfattende og grov kriminalitetshistorik, navnlig med vold mod kvinder.
Tiltalte er tyrkisk statsborger, der kom til Danmark som 8-årig og har boet her siden. Han er idømt 1 års fængsel (tillægsstraf) for et groft seksuelt overgreb på en båd i Københavns Havn i juni 2022, hvor forurettede blev frihedsberøvet, tvunget til at kysse ham, digitalt penetreret og beordret til at se på ham, mens han onanerede. Han har desuden en lang kriminalitetshistorik med gentagne tilfælde af grov vold mod kvinder. Anklagemyndigheden krævede udvisning med 6-årigt indrejseforbud. Tiltalte gjorde indsigelse bl.a. med henvisning til sit forhold til sin 9-årige danske søn, påstand om at sønnen ville blive nødsaget til at forlade EU ved hans udvisning (Zambrano-princippet), og at udvisningen ville være en urimelig begrænsning af hans familieliv. Spørgsmålet var, om trusselsbetingelsen og proportionalitetskravet i den relevante internationale og EU-ret var opfyldt.
Forholdet fandt sted den 28. juni 2022 på en båd nær Refshaleøen. Forurettede opgav at have forsøgt forgæves at blive sejlet i land, og at tiltalte krævede et kys som betingelse. Efter hun efterkom kravet, greb han hårdt fat i hende, førte fingre ind i hendes vagina uden samtykke og onanerede til udløsning på hendes lår.
Bevisførelsen byggede på forurettedes konsistente forklaring, som understøttes af korrespondance umiddelbart efter hændelsen, hvor hun beskriver det som et overgreb og senere tager prøver på Rigshospitalet. Retsgenetisk undersøgelse påviste tiltaltes sæd på forurettedes trusser med en sandsynlighed på over 1.000.000 gange. Retssyn fandt friske læsioner (underhudsblødninger og hudafskrabninger) på forurettedes krop, der passede med hændelsesforløbet.
Tiltalte nægtede skyld i byretten og landsretten. For landsretten fremsatte han en ny forklaring om, at der havde været gensidigt samtykke og at forurettede havde givet ham et blowjob. Landsretten og Højesteret fandt denne forklaring utroværdig, konstrueret til lejligheden og i direkte modstrid med de skriftlige beviser samt tiltaltes egne meddelelser, hvor han umiddelbart efter hændelsen skrev: ”Vi har intet seksuelt haft. Så jeg forstår ikke dit adfærd”.
Parters nedlagte påstande og de tilkendte beløb fremgår nedenfor.
| Post | Påstået af anklagemyndigheden/forurettede | Tilkendt | | --- | ---: | ---: | | Fængselsstraf (tillægsstraf) | Ubetinbet fængsel | 1 år | | Udvisning med indrejseforbud | Mindst 6 år | 6 år | | Tortgodtgørelse til forurettede | 100.000 kr. | 30.000 kr. |
Dømmen og udvisningen bygger på følgende retlige rammer:
Højesteret har i begrundelsen citeret centrale betingelser for udvisning efter associeringsaftalen og EMRK:
Foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed kan kun træffes, hvis det efter de kompetente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte tilfælde viser sig, at den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her.
Højesteret behandlede kun udvisningsspørgsmålet og foretog en samlet bedømmelse efter TEUF artikel 20, associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, og EMRK artikel 8.
Afhængighedsvurdering efter TEUF artikel 20 Højesteret undersøgte, om tiltaltes 9-årige søn, der er dansk statsborger, ville blive nødsaget til at forlade EU ved faderens udvisning. Sønnen har hele livet boet i Danmark, og moderen har den fulde forældremyndighed. Siden juni 2024 er sønnen frivilligt anbragt hos sin mormor på grund af bekymringer om trivsel og omsorg fra begge forældre. Tiltalte har under afsoningen kun haft begrænset samvær, og kontakten er blevet reduceret. Højesteret konkluderede:
Efter en samlet vurdering af Person3´s tilknytning til sin far og Person3´s forhold i øvrigt finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at antage, at der består et sådant afhængighedsforhold mellem Tiltalte og Person3, at Person3 bliver nødsaget til at forlade Unionens område, hvis Tiltalte udvises.
Trusselsbetingelsen og grovheden af kriminaliteten Retten lagde vægt på, at tiltalte er idømt 1 års fængsel for et meget groft forhold, hvor forurettede blev frihedsberøvet på båden. Han har desuden en omfattende kriminalitetshistorik med gentagne tilfælde af grov vold mod kvinder, herunder vold med flad hånd, hårdt fat i håret, knivtrusler og vold med bordben, hvilket har medført flere domme og tilbagekaldelse af betingede straffe. Højesteret fandt:
På den anførte baggrund finder Højesteret, at Tiltaltes kriminalitet er af en sådan art og alvor, at hans adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Proportionalitetsafvejning Tiltalte har stærk tilknytning til Danmark (opvokset her fra 8-års alderen, beskæftigelse, sociale bånd) og begrænset tilknytning til Tyrkiet (ingen kontakt til far, begrænset kendskab til skik og kultur, men taler tyrkisk og boede hos mormor indtil han var 8). Højesteret fandt dog, at hensynet til den offentlige orden og sikkerhed væsentligt opvejer hans tilknytning. Der blev lagt vægt på, at indrejseforbudet er tidsbegrænset til 6 år, og at kontakten til sønnen kan opretholdes via telefon og internet. Retten konkluderede:
Efter en samlet vurdering af karakteren og omfanget af den kriminalitet, som Tiltalte har begået, tiltræder Højesteret, at der uanset hans stærke tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til Tyrkiet foreligger meget tungtvejende grunde for at udvise ham. Udvisning af ham med et indrejseforbud i 6 år vil herefter ikke være uproportionalt.
Højesteret stadfæstede landsrettens og byrettens dom. Tiltalte dømmes til en tillægsstraf af fængsel i 1 år for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang. Han udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år regnet fra udrejsen eller udsendelsen. Udvisningen er ikke i strid med EMRK artikel 8, associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, eller TEUF artikel 20. Tiltalte pålægges at betale 30.000 kr. i tortgodtgørelse til forurettede med tillæg af procesrente. Tiltalte betager sagens omkostninger i alle instanser, herunder salærer til beskikkede forsvarere.
