HøjesteretHøjesteret forhøjede en beskikket advokats salær i en sag om genindsættelse af en prøveløsladt klient, idet landsrettens salær på 10.000 kr. ikke stod mål med det udførte arbejde, herunder udarbejdelse af fire processkrifter. Salæret fastsattes til 20.000 kr. plus moms.
Ved Østre Landsrets ankedom af 18. maj 2022 blev B idømt fængsel i 2 år og 9 måneder for bl.a. voldtægt. Afsoningen påbegyndtes samme dag.
B blev den 22. december 2023 løsladt på prøve med vilkår om bl.a. deltagelse i psykiatrisk/sexologisk behandling. Kriminalforsorgen Øst traf den 23. februar 2024 afgørelse om, at B skulle genindsættes til udståelse af reststraffen. Direktoratet for Kriminalforsorgen stadfæstede afgørelsen den 19. marts 2024.
Ved kendelse af 21. maj 2024 ændrede Retten i Glostrup Direktoratets afgørelse, således at B ikke skulle genindsættes. Byrettens kendelse blev kæret til landsretten, der den 16. august 2024 stadfæstede byrettens afgørelse. Advokat A var beskikket advokat for B i både by- og landsret.
Den 26. august 2024 uploadede advokat A sin salærropgørelse på retssagsportalen. Han opgjorde tidsforbruget i landsretssagen til i alt 19,5 timer:
På denne baggrund foreslog advokat A et salær på 38.317,50 kr. med tillæg af moms (i alt 47.897 kr.).
Landsretten fastsatte imidlertid salæret til 10.000 kr. med tillæg af moms (i alt 12.250 kr.), jf. retsbogen: "Der er tale om en kæresag behandlet på skriftligt grundlag. Advokat A repræsenterede tillige B for byretten. På denne baggrund, og under hensyn til sagens karakter og omfang, fastsættes salæret til 10.000 kr. med tillæg af moms."
Efter advokatens bemærkninger fastholdt landsretten dette.
Advokat A anførte navnlig, at hans tidsforbrug stod i rimeligt forhold til sagens omfang, dens betydning for klienten, det opnåede resultat (klienten fik medhold) og modpartens eget tidsforbrug.
Salæret skulle fastsættes efter principperne i retsplejelovens § 334, stk. 4, jf. straffuldbyrdelseslovens § 119, stk. 1. Med henvisning til Højesterets kendelse af 27. maj 1999 (UfR 1999.1414/2) og af 11. august 2023 (UfR 2023.4816) skulle udgangspunktet være de vejledende salærtakster, men også hensyn til resultat, beskaffenhed og arbejdets omfang.
Han fremhævede, at arbejdet omfattede skriftlige indlæg om opsættende virkning samt fire processkrifter. For klienten var sagen overordentlig belastende og havde afgørende privat betydning. Endelig påpegede han, at Direktoratets advokat havde faktureret 108.019,50 kr. plus moms for arbejdet i samme instans.
Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyste, at man ingen bemærkninger havde til kæremålet.
Sagen angik salærfastsættelse for advokat A som beskikket advokat for B i en civil kæresag om prøveløsladelse, jf. straffelovens § 40, stk. 2.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 119, stk. 1, 1. pkt. gælder samme regler som for fri proces, og efter retsplejelovens § 334, stk. 2 har advokaten krav på et passende salær.
Højesteret bemærkede, at kæresagen ikke havde en økonomisk værdi, og at salæret derfor ikke kunne fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakster. Salæret måtte fastsættes efter et samlet skøn.
Efter en samlet vurdering, herunder navnlig af sagens beskaffenhed og det arbejde i form af indlevering af fire processkrifter, som er udført af advokat A som beskikket advokat for B i kæresagen for landsretten, finder Højesteret, at der er grundlag for at forhøje salærret for landsretten, sådan at han tilkendes 20.000 kr. med tillæg af moms.
På denne baggrund forhøjede Højesteret salæret til 20.000 kr. plus moms.
