HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om vold begået mod en tilfældig forbipasserende på en parkeringsplads kunne straffes med betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. T var dømt for at have skubbet og slået en ukendt bilist (F), der hverken med ord eller handlinger havde provokeret. Retten fastslog, at der var tale om vold mod en tilfældig forbipasserende, og at der derfor skulle udvises tilbageholdenhed med samfundstjeneste. Straffen blev fastsat til 40 dages ubetinget fængsel, og landsrettens dom blev stadfæstet.
Den 3. november 2021 ca. kl. 15.05 var T frustreret over, at en anden bilist, F, holdt stille på en parkeringsplads og ikke flyttede sig. T bankede på Fs bilrude for at få ham ud. Da F steg ud, skubbede T ham i brystet med knyttet hånd og slog ham derefter én gang i ansigtet med knyttet hånd. F blev efterfølgende undersøgt på skadestuen, men der blev ikke konstateret synlige mærker.
Byretten (Retten i Helsingør) idømte ved dom af 28. april 2022 T 40 dages fængsel, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Østre Landsret ændrede ved dom af 10. august 2023 straffen til ubetinget fængsel i 40 dage.
T ankede til Højesteret med påstand om formildelse, herunder at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.
Kriminalforsorgen udarbejdede den 28. februar 2024 en personundersøgelse i henhold til Retsplejelovens § 808, hvori T blev vurderet egnet til en hel eller delvis betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 blev reglerne om samfundstjeneste ændret med det formål at øge anvendelsen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel, navnlig i sager om simpel vold efter Straffelovens § 244.
Af lovforslagets bemærkninger (Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 50) fremgår bl.a.:
Sammenfattende er der således efter Straffelovrådets opfattelse nu et solidt erfaring grundlag for at fastslå, at samfundstjeneste er en velegnet og passende straf i mange sager om simpel vold. [...] Derimod bør der – ligesom i dag – også i sager om simpel vold fortsat udises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste [...] hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende.
Justitsministeren præciserede i svar på spørgsmål 20 til lovforslaget:
[...] udgangspunktet, at der bør udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende.
Det følger således af forarbejderne, at samfundstjeneste bør anvendes i videre omfang end tidligere i sager om simpel vold, men at der fortsat skal udvises tilbageholdenhed, hvis volden er rettet mod en tilfældig forbipasserende eller et særligt værgeløst offer.
T anførte navnlig:
Anklagemyndigheden anførte navnlig:
Højesteret tiltrådte, at straffen på 40 dages fængsel var passende. Under hensyn til voldens karakter og Ts alder var der ikke grundlag for en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste.
Spørgsmålet var herefter, om straffen kunne gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Højesteret fastslog, at vold i trafikken efter omstændighederne kan sidestilles med vold mod en tilfældig forbipasserende, hvor der ifølge forarbejderne skal udvises tilbageholdenhed med samfundstjeneste. Retten definerede begrebet således:
Vold mod en tilfældig forbipasserende foreligger, hvor gerningsmanden på gaden eller et andet offentligt tilgængeligt sted overfalder en ham ubekendt person, oftest uden nogen foranledning i ord eller handlinger fra den overfaldnes side.
Herefter vurderede Højesteret, om volden i den konkrete sag var omfattet heraf. T kendte ikke F. Efter landsrettens bevisresultat lagde Højesteret til grund, at F hverken med ord eller handlinger havde givet anledning til voldsudøvelsen. Volden fandtes derfor at være mod en tilfældig forbipasserende eller et forhold, der måtte sidestilles hermed.
Da der ikke forelå særlige omstændigheder, kunne straffen ikke gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom, således at T skal udstå 40 dages ubetinget fængsel.
Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for Højesteret.
