Højesteretsdom om udvisning af 16-årig for grov vold, røveri og pengefalsk

Stridens kerne: Vold, røberi og pengefalsk mod en 14-årig

Den 1. marts 2024 blev en 14-årig forurettet opsøgt og systematisk udsat for vold over ca. halvanden time på flere lokationer i By1. Handlingerne omfattede knytnæveslag, spark, tramp på hovedet og kroppen mens han lå ned, slag med genstande (plastikflaske, gren, dørgerigt, kosteskaft), hop ned på forurettede fra bordbænkesæt, brændemærker med cigaretter/lighter på hænder, tunge og øre, samt tvang til at ryge en joint. Under volden frarøvede gerningsmændene ham taske og halskæde ved hjælp af trusler om øjeblikkelig vold. Episoden fulgtes af filmede optagelser og direkte trusler mod at gå til politiet.

Kort herefter blev Tiltalte1 og Tiltalte2 fundet i besiddelse af 163 forfalskede 500-kronesedler (samlet værdi 81.500 kr.), som de klippede til for omsætning. Tiltalte1 var desuden i besiddelse af en økse.

Byrettens resultat:

Landsrettens ændring: Straffen for Tiltalte1 forhøjes til 1 år og 9 måneder. Bestemmelse om Ungdomskriminalitetsnævnet bortfalder pga. aldersproksimitet til 18 år. Udvisningen og 6-års forbuddet stadfæstes.

Lovgrundlag og stridspunkter

Tiltale rejst efter:

• Straffeloven § 245, stk. 1 – Legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter (jf. § 247, stk. 1 for Tiltalte1)
• Straffeloven § 288, stk. 1, nr. 1 – Røveri
• Straffeloven § 260, stk. 1, nr. 1 – Ulovlig tvang
• Straffeloven § 123, stk. 1 – Vidnetrusler
• Straffeloven § 166 – Pengefalsk
• Udlændingeloven § 22, stk. 1, jf. § 26, stk. 2 – Udvisningsbestemmelser
• Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 1 – Tidsubegrænset/tidsbegrænset indrejseforbud

Det centrale stridspunkt var, om udvisningen og indrejseforbuddet stod i proportion med hensynene i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til privatliv og familieliv, når der er tale om en person indvandret som barn og dømt for forhold begået som mindreårig.

Højesterets begrundelse og proportionalitetsafvejning

Højesteret gennemførte en samlet vurdering af de tungtvejende grunde, der kræves for at bryde med EMRK artikel 8-hensyn ved udvisning af fastboende personer indvandret som børn. Retten lagde afgørende vægt på:

• Karakter og alvor: Ekstremt rå og metodisk vold mod en 14-årig over længere tid på flere steder, suppleret med ydmygelse, filmoptagelser, røveri og økonomisk kriminalitet.
• Recidiv og ny kriminalitet: Tiltalte1 havde tre tidligere straffe for vold. De aktuelle forhold blev begået blot 7 dage efter en dom med advarsel om udvisning. Endvidere kom der nye voldsforhold og et tiltalefrafald for grov vold efter byrettens dom.
• Personlige forhold: Selvom Tiltalte1 har hele sin formative opvækst i Danmark, nært familie her, kun begrænset kendskab til Syrien og ordblindhed, fandt retten at han ikke var uden forudsætninger for reintegration i Syrien (taler lidt syrisk med faren, løbende familiekontakt).

"Højesteret tiltræder... at der efter en samlet vurdering foreligger sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis kræves for at kunne udvise en udlænding for kriminalitet begået som mindreårig... Denne vurdering understøttes yderligere af, at Tiltalte1 efter byrettens dom på ny har begået grov vold."

Risikoen for recidiv og hensynet til den offentlige ro og orden vejede derfor tungere end tilknytningshensynet.

Afgørelsen

Højesteret stadfæster landsrettens dom om udvisning. Indrejseforbuddet fastsættes ved 6 år frem for det statutoriske tidsubegrænsede forbud, da dette under de konkrete omstændigheder (ung alder, lang opholdstid i Danmark) ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser jf. Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 1. Fængselsstraffen på 1 år og 9 måneder standses. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for alle instanser.