HøjesteretHøjesteret har afsagt dom i en sag om udvisning af en 61-årig polsk statsborger, der var dømt for besiddelse af ca. 2,2 kg amfetamin. Selvom tiltalte havde boet lovligt i Danmark i 33 år, fandt Højesteret, at udvisning var bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Tiltalte 1 blev ved Retten i Horsens dømt til 4 års fængsel og udvisning med 6 års indrejseforbud for besiddelse af amfetamin med henblik på videreoverdragelse. Vestre Landsret stadfæstede dommen.
For Højesteret ankom sagen således:
Tiltalte 1 har haft lovligt ophold i Danmark siden hun var 27 år, hvilket udgør ca. 33 år. Hun er enke, taler og skriver dansk, og har været tilknyttet det danske arbejdsmarked i 20 år, inden hun fik førtidspension.
Hun har fire voksne børn og tre børnebørn i Danmark, samt et barn og to børnebørn i Tyskland. Hun har ingen familie i Polen.
Det centrale spørgsmål var, om udvisning kunne retfærdiggøres under EU-opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) artikel 28, stk. 3, som stiller skærpede krav for personer med mere end 10 års lovligt ophold.
Ifølge EU-Domstolens P.I.-dom (sag C-348/09) må udvisning kun ske i "ekstraordinære tilfælde", hvor personens adfærd udgør en "endog særlig alvorlig" trussel mod den offentlige sikkerhed. Straffbare handlinger som ulovlig narkotikahandel kan under visse omstændigheder udgøre en sådan trussel, jf. TEUF artikel 83, stk. 1.
Højesteret fandt, at besiddelsen af 2,2 kg amfetamin ikke var spontan, men udgjorde en reel, umiddelbar og særlig alvorlig trussel. Domstolen konkluderede, at sagen udgjorde et ekstraordinært tilfælde, hvor udvisning var bydende nødvendig.
Der var dissens om indrejseforbuddets varighed:
Højesteret ændrede Vestre Landsrets dom med den følge, at Tiltalte 1 udvises med indrejseforbud for bestandig, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7. Statskassen betaler sagsomkostningerne.
