HøjesteretTiltalte var mistænkt for et knivstikkeri begået den 1. januar 2025, hvilket Københavns Politi undersøgte som drabsforsøg jf. Straffeloven § 237, jf. § 21 subsidiært grov vold jf. . Politiet havde den 2. og 5. januar forgæves forsøgt at anholde ham for fremstilling i grundlovsforhør. Den 6. januar kontaktede hans advokat, Mette Grith Stage, politiet for at klargøre status og modtage forsvarerbeskikkelse. Politiets mail samme dag bekræftede entydigt, at han var eftersøgt, skulle sigtes og fremstilles i grundlovsforhør, og at man ville foranledige beskikkelse af advokaten samt fremsende genparter.
Københavns Byret afviste ved kendelse af 7. januar 2025 anmodningen om forsvarerbeskikkelse under henvisning til, at Tiltalte alene var mistænkt. Østre Landsret stadfæstede afgørelsen den 29. januar 2025, men fandt dog, at Tiltalte reelt måtte anses for sigtet. Landsretten konkluderede imidlertid, at betingelserne for fakultativ beskikkelse ikke var opfyldt, da sagens karakter alene ikke retfærdiggjorde tidlig bistand. Senere, den 14. maj 2025, blev Tiltalte fremstillet i grundlovsforhør in absentia, og advokat Mette Grith Stage blev herefter beskikket som forsvarer. Sagen påkendtes herefter Højesteret.
Spørgsmålet var, om det efter sagens beskaffenhed må anses for ønskeligt at beskikke forsvarer allerede under efterforskningen, før formel sigtelse er meddelt, jf. Retsplejeloven § 732, stk. 1. Tiltalte argumenterede for, at sagens alvor, subsumtionstvivlen mellem drabsforsøg og grov vold, samt behovet for tidlig gennemgang af bevismaterialet talte for beskikkelse. Anklagemyndigheden anerkendte Tiltaltes status som sigtet, men pegede på, at bestemmelsen er fakultativ og ikke beregnet til alle alvorlige sager, samtidig med at anerkendte, at beskikkelse konkret ville kunne fremme efterforskningen.
Bestemmelsen fastslår:
"I andre tilfælde end de i § 731 nævnte kan der, såvel før som efter at tiltale er rejst, beskikkes sigtede offentlig forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer." Forarbejderne (betænkning nr. 830/1977) understreger, at bestemmelsen skal anvendes restriktivt, og at alene sagens grovhed eller forventet sanktion normalt ikke udgør et tilstrækkeligt kriterium. Fokus ligger snarere på faktiske eller retlige komplikationer, sigtedes person eller modsætningsforhold.
Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af, at Tiltalte allerede på tidspunktet for byrettens kendelse måtte anses for sigtet. Ved vurderingen af, om beskikkelse var "ønskelig", lagde Højesteret vægt på flere samvirksomme faktorer:
Højesteret konkluderede derfor, at samtlige hensyn talte for, at beskikkelse på dette stadie var ønskelig efter sagens beskaffenhed, uafhængigt af den generelle restriktive praksis for § 732, stk. 1.
Højesteret ændrede Østre Landsrets kendelse. Da advokat Mette Grith Stage allerede var blevet beskikket ved grundlovsforhøret i maj 2025, og fortsat varetager repræsentationen, fandt Højesteret ikke grundlag for ophævelse og hjemvisning til byretten. I stedet fastslog retten eksplicit, at advokat Mette Grith Stages beskikkelse som offentlig forsvarer for Tiltalte skal have virkning fra den 7. januar 2025.
