HøjesteretSagen vedrører spørgsmålet om, hvornår en forsvarer bør beskikkes for en efterlyst person, der sigtes for alvorlig personfarlig kriminalitet. Højesteret har fastslået, at betingelserne for tidlig beskikkelse var opfyldte kort efter, at politiet aktivt søgte at anholde den mistænkte, og har dermed ændret virkningstidspunktet for forsvarerens beskikkelse.
Den 1. januar 2025 blev en knivstikkeri begået, hvorefter den mistænkte blev efterlyst. Den 6. januar 2025 rettede en advokat på mistankens vegne henvendelse til politiet for at få klarlagt status og modtage forsvarerbeskikkelse. Politiet bekræftede, at den mistænkte skulle sigtes for drabsforsøg og varetægtsfængsles.
Københavns Byret afslog ved kendelse af 7. januar 2025 anmodningen om beskikkelse under henvisning til, at pågældende på det tidspunkt alene var mistænkt. Østre Landsret stadfæstede afslaget den 29. januar 2025. Landsretten fandt, at selvom den mistænkte reelt måtte anses for sigtet, var betingelserne for fakultativ beskikkelse efter Retsplejeloven § 732, stk. 1 ikke opfyldt, da karakteren af sigtelsen alene ikke i sig selv berettigede til tidlig beskikkelse.
Højesteret tiltrådte, at den mistænkte må anses for sigtet på tidspunktet for byrettens kendelse. Spørgsmålet var herefter, om det efter sagens beskaffenhed var ønskeligt at beskikke en forsvarer så tidligt.
Retten lagde vægt på følgende omstændigheder:
Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at beskikkelse på dette stadie af sagen var ønskeligt, jf. Retsplejeloven § 732, stk. 1.
Højesteret ændrede landsrettens kendelse og fastslog, at advokatens beskikkelse som offentlig forsvarer skal have virkning fra den 7. januar 2025. Da advokaten allerede var formelt beskikket ved retsmødet den 14. maj 2025, og fortsat varetager forsvarerrollen, fandt Højesteret ikke anledning til at ophæve og hjemvise sagen til byretten. Højesteret fastslog alene virkningstidspunktet med tilbagevirkende kraft fra den 7. januar 2025.
