HøjesteretHøjesteret stadfæstede Østre Landsrets dom af 1. oktober 2024 (S-3468-22) mod Tiltalte4, som blev idømt 16 års fængsel for sin ledende rolle i et organiseret forsøg på at sætte sig i besiddelse af 300 kg kokain samt forsøg på ulovlig tvang. Højesteret afviste Tiltalte4's påstand om frifindelse for ulovlig tvang baseret på frivillig tilbagetræden og nægtede tillige tilståelsesrabat for en tilståelse afgivet i ankeinstansen.
Sagen vedrører et omfattende, internationalt koordineret forsøg på narkotikakriminalitet, hvor 12 tiltalte i forening søgte at sætte sig i besiddelse af 300 kg kokain placeret i en container fra Brasilien, der ankom til Københavns Frihavn den 26. februar 2021. Kokainen var skjult blandt stålprodukter bestemt til et firma i By1, og dansk politi gennemførte en kontrolleret levering, hvor containeren blev kørt til firmaet den 1. marts 2021.
Tiltalte4 spillede en central rolle i planlægningen og koordineringen via krypteret kommunikation (SKY ECC). Han blev dømt for to hovedforhold:
For Højesteret anlagde Tiltalte4 følgende påstande:
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om stadfæstelse eller skærpelse under henvisning til forholdets alvorlige karakter og den store mængde kokain.
Højesteret behandlede tre hovedstridspunkter: spørgsmålet om frivillig tilbagetræden, omfang og begrundelse af dommen, samt strafudmålingen herunder tilståelsesrabat.
Tiltalte4 påstod, at Landsrettens begrundelse for at afvise frivillig tilbagetræden led af retlige mangler, da den alene henviste til "de foreliggende omstændigheder".
Højesteret fandt, at Landsrettens begrundelse var tilstrækkelig. Landsretten havde lagt Byrettens omfattende bevisresultat til grund, herunder SKY-korrespondancer og observationsrapporter, der understøttede, at Tiltalte4 havde vidst om og accepteret planen for ulovlig tvang.
Landsretten finder under de foreliggende omstændigheder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Tiltalte4 trådte frivilligt tilbage fra forsøget, jf. Straffeloven § 22.
Højesteret kunne ikke efterprøve den konkrete bevisbedømmelse, og da begrundelsen ikke led af retlig mangel, kunne hverken frifindelse eller hjemvisning tiltrædes.
Højesteret tiltrådte, at der ikke forelå sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at Straffeloven § 88, stk. 1, 2. pkt. skulle anvendes. Straffen på 16 års fængsel blev fundet passende set i lyset af forsøget på at tilegne sig 300 kg kokain og Tiltalte4's rolle i den professionelle planlægning.
Vedrørende tilståelsesrabat fandt Højesteret, at Tiltalte4 ikke havde ret til strafnedsættelse for sin tilståelse i Landsretten, da den blev afgivet sent i processen. Højesteret henviste til sin praksis om, at tilståelser i ankeinstansen ikke som udgangspunkt skal tillægges betydning for at undgå uhensigtsmæssige incitamenter til anke.
Det følger af Højesterets dom af 15. maj 2025 (sag 99/2024), at en tilståelse, der først afgives under anken af en domsmandssag eller nævningsag, som det helt klare udgangspunkt ikke skal tillægges betydning ved fastsættelsen af straffen.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom, hvilket medførte følgende endelige strafudmålinger for de centrale domfældte i Forhold 1:
| Tiltalt | Straf | Roller og forhold |
|---|---|---|
| Tiltalte4 | 16 års fængsel | Ledende rolle i planlægning (Forhold 1 + 2) |
| Tiltalte10 | 16 års fængsel | Koordinator, udsmugling (Forhold 1 + 2) |
| Tiltalte2 | 14 års fængsel | Bistand til planlægning (Forhold 1 + 2) |
| Tiltalte3 | 10 års fængsel | Deltager i forsøg på tilegnelse (Forhold 1) |
| Tiltalte7 | 12 års fængsel | Deltager + besiddelse af 1,3 kg kokain |
| Tiltalte9 | 12 års fængsel | Chauffør til bortskaffelse (Forhold 1 + 2 + 3) |
| Tiltalte5 | 8 års fængsel | Spotter, fremskaffelse af stjålet bil |
| Tiltalte8 | 8 års fængsel | Spotter, fremskaffelse af stjålet bil |
| Tiltalte12 | 8 års fængsel | Omlastning og spotter |
| Tiltalte1 | 2 år og 6 måneder | Mindre rolle (troede det var hash) |
| Tiltalte11 | 2 år og 6 måneder | Mindre rolle (troede det var hash) |
Udover straffene stadfæstede Højesteret Landsrettens domme om udvisning af to af de tiltalte for bestandig i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 22:
