HøjesteretHøjesteret behandlede en sag om forsøg på besiddelse af 300 kg kokain og forsøg på ulovlig tvang. Sagen afdækkede principielle spørgsmål om begrundelseskravet ved afvisning af frivillig tilbagetræden, anvendelsen af strafskærpelsesbestemmelsen i Straffeloven § 88 samt kravene til tilståelsesrabat ved tilståelser afgivet i ankeinstans.
Tiltalte T blev dømt for i forening med andre at have forsøgt at afhente 300 kg kokain fra en container i Hedehusene i marts 2021, jf. Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. stk. 2. Desuden blev han dømt for forsøg på ulovlig tvang efter Straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, da gruppen havde planlagt at anvende vold eller trusler for at tvinge ansatte til at give adgang til containeren.
T gjorde gældende, at han skulle frifindes for forhold 2, da han var trådt frivilligt tilbage fra forsøget, jf. Straffelovens § 22. Han anførte, at landsrettens begrundelse for at afvise dette var mangelfuld og i strid med Retsplejelovens § 218 og EMRK artikel 6. Højesteret fandt, at landsrettens dom ikke lider af en retlig mangel, da landsretten har lagt byrettens bevisresultat til grund ved vurderingen af, om der foreligger frivillig tilbagetræden.
Sagen rejste spørgsmål om, om den ekstraordinært store mængde narkotika berettigede til strafskærpelse ud over den almindelige ramme, jf. Straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.. Højesteret fandt, at der ikke forelå særdeles skærpende omstændigheder i denne grad, og afviste skærpelsen.
Desuden undersøgte retten, om T's delvise tilståelse under ankesagen i landsretten skulle give tilståelsesrabat, jf. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. T argumenterede for, at tilståelsen bør tillægges vægt, selvom den afgives sent, især da lovændringen om tilståelsesrabat trådte i kraft mellem by- og landsrettens behandling.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom om 16 års fængsel. Retten fastslog, at der ikke var grundlag for at anvende Straffelovens § 88. Med hensyn til tilståelsesrabat henvisede Højesteret til sin dom i sag 99/2024, hvor det fastslås, at en tilståelse afgivet under anken af en domsmandssag som udgangspunkt ikke skal tillægges betydning ved straffastsættelsen. Retten fandt ingen grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende sag.
