HøjesteretHøjesterets dom af 15. maj 2025 (AM2025.05.15H) fastlægger principielle retningslinjer for udmålingen af tilståelsesrabat efter den nyaffattede Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9. Sagen omhandler en tiltalt, der er dømt for omfattende narkotikabesiddelse, databedrageri og hæleri begået under prøveløsladelse. Højesteret opstiller seks kategorier for tilståelsesrabatten og placerer sagen i Kategori 3, hvor politiet ikke spares for en længere efterforskning. Straffen skærpes fra fængsel i 2 år til fængsel i 2 år og 9 måneder.
Tiltalte er dømt for 16 forhold begået kort tid efter prøveløsladelsen den 8. juli 2023. Hovedforholdet vedrører overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 2 ved besiddelse af 336,49 g amfetamin, 244 x ksalol 1 mg samt hash og skunk. Desuden er tiltalte dømt for flere overtrædelser af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 for besiddelse af ca. 150 g hash og ca. 43 g amfetamin til eget brug.
Tiltalte er endvidere dømt for otte forhold om databedrageri efter Straffeloven § 279a, hvorved han misbrugte et købekort tilhørende Randers Kommune til køb af varer for i alt ca. 11.500 kr. Til sidst er han dømt for brugstyveri af to elcykler og hæleri efter Straffeloven § 290 af en stjålet elcykel til en værdi af ca. 30.000 kr.
Tiltalte afgav fuld tilståelse kort efter varetægtsfængslingen, hvorfor sagen blev behandlet som tilståelsessag. Retten i Randers og Vestre Landsret fastsatte fællesstraffen til fængsel i 2 år, hvoraf 367 dage udgør reststraf fra tidligere domme. Anklagemyndigheden anede til Højesteret.
Strafudmålingen er baseret på den nyaffattede Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9, der trådte i kraft den 15. juni 2024. Bestemmelsen fjerner kravet om selvangivelse og fuld tilståelse for at opnå en formildende rabat. Forarbejderne fastslår imidlertid, at rabatternes størrelse bør afspejle den procesøkonomiske besparelse.
"Har gerningsmanden ikke angivet sig selv, vil der også stadig i højere grad være grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen afgives tidligt under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning, og sådan at sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan tilståelsen efter omstændighederne tillægges betydelig vægt ved strafudmålingen."
Reststraffen på 367 dage indgår ved fællesstrafudmålingen jf. Straffeloven § 40, stk. 1, uden at Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9 finder anvendelse herpå.
Sagens kernespørgsmål handler om, hvor stor strafnedsættelse der skal gives, når tiltalt tilstår tidligt, men politiet ikke spares for en længere efterforskning. Tiltalte blev anholdt og visitateret, hvorved narkotikaen blev fundet gemt i hans undertøj. Da tilståelsen derfor primært sparer domstolene for en fuld retssag, men ikke politiet for efterforskning, skabte der sig uenighed om, hvorvidt rabatten bør ligge på 10-15 % eller omkring 33 %.
Højesteret anvendte sagen til at præcisere anvendelsesområdet og opstille bindende kategorier, der skal sikre en ensartet strafpraksis fremover.
Højesteret inddelte tilståelsessager i seks kategorier baseret på forarbejderne og den konkrete ressourcebesparelse:
| Kategori | Omskrivning | Vejledende rabatinterval |
|---|---|---|
| 1 | Selvangivelse + fuld tilståelse | Ca. 1/3 eller mere |
| 2 | Tidlig tilståelse, sparer politiet for længere efterforskning | Mellem ca. 20 % og ca. 1/3 |
| 3 | Tilståelsessag, men politiet spares ikke for længere efterforskning | Mellem ca. 10 % og ca. 20 % |
| 4 | Tilståelse først under hovedforhandling | Mellem ca. 10 % og ca. 20 % (af straf for tilståede forhold) |
| 5 | Vis betydning for afvikling, men ingen væsentlig begrænsning i retsdage | Højst ca. 10 % |
| 6 | Tilståelse først under anke efter benægtelse i byretten | Som udgangspunkt ingen rabat |
Højesteret fastslog, at sagsområder som færdselslovgivningen eller grove integritetskrænkelser (drab, voldtægt) som udgangspunkt ikke giver rabat alene ud fra procesøkonomiske hensyn.
I den konkrete sag placerede retten forholdene i Kategori 3, da tiltalte blev fundet på fersk gerning og tilståelsen ikke sparede politiet for efterforskning. Den vejledende grundstraf for de aktuelle forhold fastsattes til fængsel i 2 år. Tiltaltes tilståelse tillægges en rabat på 12,5 %, svarende til 3 måneder.
| Post | Beregning |
|---|---|
| Grundstraf for aktuelle forhold | 24 måneder |
| Tilståelsesrabat (12,5 %) | -3 måneder |
| Reduceret grundstraf | 21 måneder (1 år og 9 måneder) |
| Tillæg af reststraf jf. Straffeloven § 40, stk. 1 | +12,2 måneder (367 dage) |
| Fællesstraf | Ca. 33 måneder (2 år og 9 måneder) |
"Der er ikke grundlag for at antage, at politiet ved tilståelsen i nogen af forholdene er blevet sparet for en længere efterforskning, og det foreliggende tilfælde er derfor omfattet af kategori 3. Endvidere er der ikke grundlag for at antage, at domstolene er blevet sparet for en længerevarende retssag."
Vestre Landsret havde en dissens ved 1 stemme, som var af den opfattelse, at straffen allerede burde være forhøjet til 2 år og 3 måneder under hensyn til mængden af amfetamin og det hurtige recidiv.
Højesteret stadfæster Vestre Landsrets dom med den ændring, at tiltaltes straf forhøjes til fængsel i 2 år og 9 måneder. Konfiskationspåstandene vedrørende narkotika, digitalvægt, kreatinpose og pølsemandsposer tages til følge. Tiltalte skal inden 14 dage betale 11.583,67 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. juni 2024 til Randers Kommune. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.
Højesteret stadfæster Vestre Landsrets dom med den ændring, at tiltaltes straf forhøjes til fængsel i 2 år og 9 måneder. Konfiskationspåstandene vedrørende narkotika, digitalvægt, kreatinpose og pølsemandsposer tages til følge. Tiltalte skal inden 14 dage betale 11.583,67 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. juni 2024 til Randers Kommune. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.
