HøjesteretSagen vedrørte en ansøgning om varetægtsfængsling under appel i en sag om omfattende seksualkriminalitet begået over for mindreårige piger.
Tiltalte blev ved Retten i Lyngby idømt fængsel i 5 år for grov personfarlig seksualkriminalitet i perioden 2018-2023. Straffen var baseret på flere voldtægtsforsøg, blufærdighedskrænkelse, vidnetrusler og ulovlig tvang rettet mod piger mellem 11 og 14 år, som han havde kontaktet online. Ved domsafsigelsen i september 2024 bestemte byretten, at Tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet under eventuel appel, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte ankedede dommen til frifindelse, mens anklagemyndigheden kontraankede med påstand om skærpelse.
Påstande for Højesteret:
Landsretten løslod Tiltalte i november 2024 og fastsatte surrogatvilkår (kontaktforbud via internet og erhvervsafholdenhed vedrørende børn), idet man fandt en samlet fængslingsperiode på op til 2 år og 8 måneder uproportional efter Retsplejeloven § 762, stk. 3 i lyset af hans psykiske helbredstilstand (Asperger/PTSD).
De centrale stridspunkter var:
Vurdering af varetægtsfængsling og proportionalitet: Højesteret lagde afgørende vægt på den fældende byretssdom på 5 års fængsel for alvorlig personfarlig kriminalitet. Dette etablerede et stærkt grundlag for fængsling af hensyn til retshåndhævelsen, jf. Retsplejeloven § 769, stk. 4. Retten fandt ikke, at den forventede samlede varetægtsfængslingsperiode på 2 år og 8 måneder stred mod proportionalitetskravet i Retsplejeloven § 762, stk. 3. Tilaltes egen forklaring om særlig psykisk belastning blev ikke fundet understøttet af lægelige oplysninger i sagen, og det forhold, at han allerede var løsladt i en periode, ændrede ikke vurderingen.
Vurdering af surrogatforanstaltninger: Højesteret fastslog, at varetægtsfængslingens øjemed ikke kunne opnås ved de mindre indgribende foranstaltninger, landsretten havde valgt. Selv hvis der var blevet pålagt opholdsforbud i eget hjem i henhold til Retsplejeloven § 765, stk. 3, ville disse være utilstrækkelige i en sag af denne karakter. Der var derfor ikke grundlag for andre surrogatordninger, og fuldbyrdelses-/retshåndhævelsesinteresserne talte utvetydigt for fængsling.
Højesteret tog anklagemyndighedens kæremål til følge og ophævede Østre Landsrets kendelse af 21. november 2024. Det blev bestemt, at Tiltalte skal varetægtsfængsles indtil afsagt dom i ankesagen for landsretten. Statskassen dækker omkostningerne for Højesteret.
