HøjesteretSagen angår, om beslaglæggelsen af en Kia e-Soul tilhørende en taxivirksomhed skulle opretholdes med henblik på konfiskation efter vanvidskørsel begået af en ansat chauffør. Højesteret ophæver beslaglæggelsen og stadfæster byrettens kendelse, idet beslaglæggelsen har medvirket væsentligt til virksomhedens konkurs, og regreskravet mod chaufføren ikke realistisk vil kunne dække tabet inden for rimelig tid.
Den 17. januar 2025 blev en ansat chauffør (Person) målt til at have ført en Kia e-Soul tilhørende Virksomhed ApS — en lille taxivirksomhed — med en hastighed af mindst 126 km/t på Helsingørmotorvejen i København, hvor den tilladte hastighed var 60 km/t. Hastighedsoverskridelsen udgjorde mere end 100 procent.
Politiet beslaglagde straks bilen og sigtede chaufføren for vanvidskørsel i medfør af Færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 4, stk. 1. Ved anklageskrift af 9. juli 2025 blev chaufføren efterfølgende tiltalt, og anklagemyndigheden varslede påstand om:
Hovedforhandlingen mod chaufføren er udsat til den 24. august 2026.
Chaufføren blev ansat som deltidschauffør den 21. december 2024. Inden ansættelsen gennemførte selskabets indehaver følgende kontrolforanstaltninger:
Chaufføren havde tidligere kørt lastbil uden problemer og havde haft 8-9 vagter i sin korte ansættelse. Selskabet var en vognmandsvirksomhed med nødvendig brug af ansatte chauffører og disponerede over to taxier.
Byretten (6. marts 2025) ophævede beslaglæggelsen. Selskabet havde udvist tilstrækkelig agtpågivenhed, og det måtte anses for helt upåregneligt, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel, jf. Retsplejeloven § 802, stk. 1, jf. § 806, stk. 4, jf. Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt. Bilen blev udleveret til selskabet den 24. marts 2025.
Landsretten (13. juni 2025) ændrede byrettens kendelse og opretholdt beslaglæggelsen. Landsretten tiltrådte agtpågivenheden, men fandt, at regreskravet mod chaufføren — der var 39 år, bosiddende i Danmark og i 2024 havde en årsindtægt på 344.099 kr. — var tilstrækkelig til at afbøde de økonomiske konsekvenser for ejeren. Bilen blev på ny beslaglagt den 19. juni 2025.
Konkurs (10. november 2025): Sø- og Handelsretten tog selskabet under konkursbehandling på baggrund af Gældsstyrelsens konkursbegæring. Konkursfordringen udgjorde 771.691,58 kr. Selskabet havde afmeldt den ene af sine to taxier den 16. maj 2025.
Efter Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt. skal der ske konfiskation af et køretøj benyttet til vanvidskørsel, selv om det ejes af en anden end føreren. Undtagelsen — at konfiskation anses for uforholdsmæssigt indgribende — forudsætter en helhedsvurdering af sagens samlede omstændigheder og er en snæver undtagelse.
Af forarbejderne (Lovforslag nr. L 127, betænkning af 15. marts 2021) fremgår to centrale elementer:
| Element | Indhold |
|---|---|
| Forudsigelighed | Samlet vurdering af, om det måtte anses for helt upåregneligt for ejeren, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel — herunder om ejeren har udvist agtpågivenhed |
| Økonomisk sikring | Udgangspunktet om konfiskation fraviges, hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre erstatningskrav gældende over for føreren ikke er tilstrækkelig — f.eks. hvis særlige omstændigheder gør kravet illusorisk |
Ejeren er henvist til at søge sit tab dækket via et regreskrav mod føreren. Konfiskation kan dog anses for uforholdsmæssig, hvis dette krav i praksis ikke kan afhjælpe de økonomiske virkninger i den periode, hvor de faktisk indtræder.
Højesteret tiltræder, at selskabet udviste den agtpågivenhed, der kan forventes af en arbejdsgiver ved ansættelse af en chauffør.
De centrale kendsgerninger:
Højesteret lægger til grund — uimodsagt af anklagemyndigheden — at beslaglæggelsen af bilen har været væsentligt medvirkende til, at selskabet gik konkurs. Derudover lægges til grund, at regreskravet mod chaufføren, som muligvis ville kunne erstatte tabet over en længere periode, ikke på nuværende tidspunkt vil kunne dække tabet forbundet med konfiskation.
Højesteret finder, at der er grund til at antage, at konfiskation af bilen vil være uforholdsmæssigt indgribende.
Konklusion: Byrettens kendelse stadfæstes. Beslaglæggelsen af bilen af mærket Kia e-Soul ophæves. Statskassen betaler kæresagsomkostninger for landsret og Højesteret.
