HøjesteretHøjesteret behandlede ankesagen om en 15-årig dreng, der var dømt for at lade sig hverve til og fremme den højreekstremistiske terrorsammenslutning Feuerkrieg Division (FKD). Landsretten havde idømt 7 års fængsel og 7 års kontaktforbud. Højesteret nedsatte straffen til 5 års fængsel og kontaktforbuddet til 5 år under særlig hensyntagen til tiltaltes meget unge alder og medlemskabets korte varighed, men fastholdt skyldkendelsen.
Tiltalte: T (advokat Mikael Skjødt, beskikket).
Anklagemyndigheden.
T var i perioden fra december 2021 til den 7. april 2022 medlem af det højreekstremistiske netværk Feuerkrieg Division (FKD). Han lod sig hverve (forhold 1) og påtog sig en ledende rolle: han rådgav om organisering, var med til at redigere FKD’s håndbog, og oprettede et digitalt bibliotek – "The Forbidden Library" – med systematiserede bombemanualer, instruktioner om skydevåben og ammunition, som han delte med andre medlemmer. Han forsøgte tillige at hverve sin jævnaldrende klassekammerat A til FKD i perioden december 2021 – 1. marts 2022 (forhold 2). På bopælen var T i besiddelse af en dolk med en klinge på 16 cm uden politiets tilladelse (forhold 4). T var ca. 15½ år gammel i gerningsperioden; han blev anholdt den 7. april 2022 og har siden været frihedsberøvet.
Sagen begyndte ved Retten i Holbæk, der afsagde dom den 11. maj 2023 (sag 60-276/2023). Østre Landsrets 25. afdeling afsagde dom den 27. maj 2024 (S-1432-23), hvor T blev fundet skyldig i samtlige forhold og idømt 7 års fængsel samt kontaktforbud i 7 år. T ankede dommen til Højesteret (sag 73/2024, 2. afdeling).
T påstod frifindelse for forhold 1-3, subsidiært formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen til 7½-8 års fængsel og forlængelse af kontaktforbuddet til 8 år.
Sagen vedrører overtrædelse af følgende bestemmelser:
T anførte navnlig,
Anklagemyndigheden anførte navnlig,
Anklagemyndigheden understregede, at FKD havde alle kendetegn på en terrorsammenslutning (navn, logo, ideologi, ledelse, optagelsesprocedure), og at bestemmelserne i § 114 c, stk. 3, og § 114 e omfatter tilfælde, hvor der ikke foreligger konkrete terrorhandlinger.
Højesteret stadfæstede skyldkendelsen og begrundede dette med, at Ts anbringende reelt angik landsrettens bevisbedømmelse, som ikke kan efterprøves.
T's anbringende angår i realiteten rigtigheden af landsrettens bevisbedømmelse. Dette spørgsmål kan imidlertid ikke prøves af Højesteret, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis.
Herefter fandt Højesteret, at landsretten ikke havde anvendt loven urigtigt, og at T derfor var skyldig i overtrædelse af terrorbestemmelserne.
Højesteret foretog en samlet vurdering af skærpende og formildende omstændigheder:
Skærpende:
Formildende:
Efter en samlet vurdering finder Højesteret, at straffen skal fastsættes til fængsel i 5 år.
Højesteret stadfæster landsrettens dom med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 5 år, og at T i en periode på 5 år forbydes at søge kontakt med personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 1.
Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.
Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af, at betingelserne for kontaktforbud efter straffelovens § 79 b var opfyldt, idet Ts handlinger var udtryk for radikalisering. Længden af forbuddet blev afstemt efter fængselsstraffens længde og forarbejdernes "trappestigemodel".
Højesteret finder efter en samlet vurdering, herunder navnlig længden af den idømte straf sammenholdt med det, der fremgår af forarbejderne til straffelovens § 79 b om den periode, som et kontaktforbud forudsættes meddelt for, at kontaktforbuddet skal meddeles for en periode på 5 år.
