HøjesteretHøjesteret omstødte landsrettens fængslingskendelse og fastslog, at en svensk statsborger, T, der var sigtet for besiddelse af en større mængde narkotika med henblik på videresalg, ikke burde have været varetægtsfængslet efter at have opholdt sig på fri fod i knap syv uger. Den lange tid på fri fod betød, at der ikke længere var bestemte grunde til at frygte flugt eller påvirkning af efterforskningen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3.
Den 6. september 2023 standset Københavns Politi T i en bil. Han var svensk statsborger og havde boet i Danmark siden oktober 2021. Ved anholdelsen fandt politiet 8,2 g kokain, 2,72 g ketamin og 3,72 g MDMA på ham, samt to mobiltelefoner og et værelseskort til Cabinn Hotel. En efterfølgende ransagning af hotelværelset afslørede yderligere narkotika og kontanter. De samlede fund var:
| Stof | Mængde |
|---|---|
| Kokain | 116,22 g |
| Ketamin | 207 g |
| Metamfetamin | 10,78 g |
| MDMA | 3,72 g |
Derudover fandt politiet valuta svarende til i alt 61.487 kr., digitale vægte, minigripposer og en tredje mobiltelefon. Sigtelsen lød på overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1 og 2, jf. lov om euforiserende stoffer, idet T var i besiddelse af narkotika og penge med henblik på videreoverdragelse under særligt skærpende omstændigheder. Forholdet var anset for begået i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd.
T nægtede sig skyldig. Om sine personlige forhold forklarede han, at han havde boet i Danmark siden 2021, men var flyttet fra sin ekskone ca. en måned tidligere. Han havde siden boet på hotelværelser, hos venner og hos sin nye kæreste på adressen Y-vej 2 på Frederiksberg.
Sagen gennemgik flere instanser med skiftende vurderinger af varetægtsfængslingen og en usædvanlig lang periode på fri fod.
Under grundlovsforhøret løslod byretten T med følgende begrundelse:
Retten lægger efter anholdtes oplysninger til grund, at han er svensk statsborger, og at han har opholdt sig i Danmark i en længere periode og fast siden oktober 2021. Han er registreret med fast bopæl i Danmark, idet han dog ikke længere bor på adressen X Vej 15, 1. th., 2300 København S, efter bruddet med hans ekskone for ca. en måned siden. Han har siden boet forskellige steder, herunder på hotelværelser, hos venner og hos hans nuværende kæreste på en nærmere angivet adresse på Frederiksberg.
Retten finder under de omstændigheder og efter det i øvrigt fremlagte, at der ikke er bestemte grunde til at antage, at anholdte på fri fod vil unddrage sig forfølgningen i sagen.
Efter formuleringen af sigtelsen og de foreliggende oplysninger om fundet af narkotiske stoffer og penge i den bil og på det hotelværelse, som kan sættes i forbindelse med anholdte, sammenholdt med at der ikke er oplysninger om eventuelle medgerningsmænd eller i øvrigt angivet hvilke efterforskningsskridt, der udestår i relation til eventuelle medgerningsmænd, findes der ikke tilstrækkeligt grundlag til at antage, at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen.
Herefter var betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3 ikke opfyldt. T blev løsladt til enten sin kærestes adresse eller et hotel.
Anklagemyndigheden kærede og præciserede, at gerningsstedet rettelig var hotelværelset, og at forholdet var begået i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd. T havde hverken afgivet forklaring eller samtykket til ransagning af de beslaglagte telefoner.
Landsretten ændrede byrettens kendelse og bestemte, at T skulle varetægtsfængsles:
Landsretten tiltræder, at der efter de foreliggende oplysninger er begrundet mistanke om, at sigtede har gjort sig skyldig i sigtelsen, der angår besiddelse af en større mængde euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.
Det er oplyst, at sigtede, der er svensk statsborger, ikke længere bor på den adresse i Danmark, hvor han tidligere har haft fast bopæl, og at han nu bor forskellige steder, herunder på hotelværelser, hos venner og sin nuværende kæreste. Der er ingen oplysninger om, at han har fast bopæl i Sverige eller andetsteds. Efter de foreliggende oplysninger om sigtedes forhold og sagens karakter finder landsretten, at der er bestemte grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil unddrage sig forfølgningen i sagen.
Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, er dermed opfyldt.
Anklagemyndigheden har for landsretten præciseret, at gerningsstedet i sigtelsen rettelig skulle have været anført som sigtedes værelse på Cabinn Hotel, Arni Magnussons Gade 1, ligesom det i sigtelsen skulle have været anført, at forholdet er begået i forening med flere uidentificerede gerningsmænd. Sigtede har ikke afgivet forklaring, hverken over for politiet eller under grundlovsforhøret, og han har ikke ønsket at meddele samtykke til ransagning af de to telefoner, der blev fundet hos ham, og som politiet ønsker at ud læse. Under disse omstændigheder og efter sagens karakter finder landsretten, at der er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare medgerningsmænd. Det forhold, at sigtede har været på fri fod siden den 7. september 2023 kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten fastsatte derefter fængslingsfrist.
Først den 24. oktober 2023 – knap syv uger efter landsrettens kendelse – anholdt politiet T. Anholdelsen skete på kærestens adresse, Y-vej 2 på Frederiksberg, første gang politiet søgte ham dér. Ved grundlovsforhøret den 25. oktober 2023 forklarede T, at han havde boet hos sin kæreste, siden han blev løsladt den 7. september 2023.
Byretten varetægtsfængslede T under henvisning til landsrettens oprindelige kendelse og fandt, at den forløbne tid på fri fod ikke ændrede vurderingen:
Grundlaget for Østre Landsrets kendelse af 11. september 2023 findes fortsat at foreligge, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, idet det forhold, at anholdte har været på fri fod fra den 7. september 2023 og frem til den 24. oktober 2023, ikke kan føre til andet resultat.
Landsretten stadfæstede kendelsen den 7. november 2023 i henhold til grundene. Spørgsmålet for Højesteret var derfor, om betingelserne for varetægtsfængsling var opfyldt på dette tidspunkt.
For at varetægtsfængsle en sigtet kræves, at der er begrundet mistanke om det strafbare forhold, samt at visse særlige betingelser er opfyldt. I denne sag var det relevant, om der var:
Højesteret skulle tage stilling til, om landsrettens kendelse af 7. november 2023 var korrekt.
T påstod, at han burde have været løsladt, og anførte navnlig:
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse og anførte:
Højesteret gav T medhold og omstødte landsrettens fængslingskendelse.
Højesteret lagde afgørende vægt på, at T havde været på fri fod i knap syv uger, og at politiet fandt ham på den adresse, han selv havde oplyst:
Under hensyn til, at T havde været på fri fod i knap 7 uger, da han blev anholdt igen, og at anholdelsen skete hos kæresten på den adresse, som han havde oplyst under grundlovsforhøret, finder Højesteret, at der ikke på tidspunktet for landsrettens kendelse den 7. november 2023 var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle ham i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.
Den lange tid på fri fod betød også, at der ikke længere var risiko for, at T ville vanskeliggøre efterforskningen:
Henset til, at T som nævnt havde været på fri fod i knap 7 uger, finder Højesteret endvidere, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse ikke var bestemte grunde til at antage, at han yderligere kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at advare eller påvirke andre eller ødelægge beviser. Der var derfor heller ikke grundlag for at varetægtsfængsle ham i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, på dette tidspunkt.
På den baggrund fastslog Højesteret:
