HøjesteretSagen vedrører et principielt forsikringsretligt spørgsmål om forholdet mellem en almindelig husforsikring og en ejerskifteforsikring i tilfælde af dobbeltforsikring. Højesteret har fastslået, at ejerskifteforsikringen ikke er subsidiær i forhold til husforsikringen, og at regreskrav mellem selskaberne skal fordeles efter de almindelige regler om dobbeltforsikring. Afgørelsen har betydning for ansvarfordelingen mellem forsikringsselskaber ved mangelsopståen i nyopkøbte ejendomme.
Kernen i tvisten handler om, hvorvidt dækningen under en ejerskifteforsikring skal anses for subsidiær i forhold til en eksisterende husforsikring, når den samme skade er dækket af begge policer. Spørgsmålet er afgørende for, hvilket forsikringsselskab der skal bære udgifterne til en konstateret rådskade, og om selskaberne hæfter solidarisk efter fordeling eller om den ene forsikring trådte helt tilbage som subsidiær dækning.
Boligkøber A tegnet en husforsikring hos Tryg Forsikring A/S og en ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S i forbindelse med overtagelsen af en ejendom.
Kort efter overtagelsen blev der konstateret en rådskade i huset. Tryg Forsikring udbetalte erstatning til A for skaden.
Tryg Forsikring søgte efterfølgende delvis regres over for Dansk Boligforsikring med henvisning til reglerne om dobbeltforsikring, da begge policer omfattede skaden. Begge forsikringsselskabers vilkår indeholdt dækningsforbehold i tilfælde af dobbeltforsikring.
Sagen blev indledt ved Østre Landsret, hvor dom afsagt den 17. marts 2023 (BS-24997/2020-OLR) gik Tryg Forsikrings vej. Dansk Boligforsikring anede til Højesteret, der afsagde dom den 13. december 2023 (BS-15612/2023-HJR). For Højesteret var der enighed om, at rådskaden faldt inden for ejerskifteforsikringens dækningsområde, og om opgørelsen af kravet.
De centrale retsregler, der styrer bedømmelsen, findes i forsikringsaftalelovens bestemmelser om dobbeltforsikring:
Højesteret har truffet sin afgørelse efter en samlet vurdering af forsikringernes karakter, lovgivningens formål og forarbejderne. Rettens fremgangsmåde og afgørende begrundelse fremgår nedenfor:
"En ejerskifteforsikring er en kaskolignende forsikring, hvor køberen er den sikrede, og Højesteret finder, at den rådskade, som har givet anledning til sagen, vedrører samme interesse forsikret mod samme fare hos Tryg Forsikring (husforsikringen) og Dansk Boligforsikring (ejerskifteforsikringen). Der er derfor tale om dobbeltforsikring i forsikringsaftalelovens § 41’s forstand."
Rettens undersøgelse af subsidiaritetsspørgsmålet baserede på en gennemgang af både primærlovgivning og underordnede bestemmelser:
"Højesteret finder, at heller ikke pkt. 6, litra e, i bilag 1 til minimumsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.) giver grundlag for at fastslå, at ejerskifteforsikringer er subsidiære i forhold til husforsikringer. Vilkåret i pkt. 6, litra e, indebærer således alene, at den sælger, der fremlægger et tilbud på ejerskifteforsikring for køberen, kan undgå at hæfte for mangler ved ejendommen, jf. lovens § 2, selv om tilbuddet indeholder et dækningsforbehold som nævnt i vilkåret."
Da ingen lovmæssig eller retspraksisfastslået subsidiaritet kunne fastslås, gælder de almindelige regler om fordeling af ansvar:
"På denne baggrund tiltræder Højesteret, at As ejerskifteforsikring ikke er subsidiær i forhold til hans husforsikring. Begge forsikringsselskaber hæfter således for rådskaden efter forsikringsaftalelovens § 41, og regreskravet skal derfor behandles efter reglerne i § 42 og § 43."
Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og fastslog, at ejerskifteforsikringen ikke er subsidiær. Regreskravet skal behandles efter de almindelige regler om dobbeltforsikring.
| Post | Beløb | Ansvarlig part |
|---|---|---|
| Sagsomkostninger for Højesteret | 60.000 kr. | Dansk Boligforsikring A/S |
| Forrentning | Jf. rentelovens § 8 a | Dansk Boligforsikring A/S |
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter højesteretsdoms afsigelse. Der er ingen dissens i dommen; dom afsagtes med deltagelse af fem dommere i 1. afdeling.