Højesteret fastslår: Ejerskifteforsikring er ikke subsidiær i forhold til husforsikring ved dobbeltforsikring af rådskade

Stridens kerne: Subsidiaritet ved dobbeltforsikring af rådskade

Kernen i tvisten handler om, hvorvidt dækningen under en ejerskifteforsikring skal anses for subsidiær i forhold til en eksisterende husforsikring, når den samme skade er dækket af begge policer. Spørgsmålet er afgørende for, hvilket forsikringsselskab der skal bære udgifterne til en konstateret rådskade, og om selskaberne hæfter solidarisk efter fordeling eller om den ene forsikring trådte helt tilbage som subsidiær dækning.

Faktiske omstændigheder og procesforløb

Boligkøber A tegnet en husforsikring hos Tryg Forsikring A/S og en ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S i forbindelse med overtagelsen af en ejendom.

Kort efter overtagelsen blev der konstateret en rådskade i huset. Tryg Forsikring udbetalte erstatning til A for skaden.

Tryg Forsikring søgte efterfølgende delvis regres over for Dansk Boligforsikring med henvisning til reglerne om dobbeltforsikring, da begge policer omfattede skaden. Begge forsikringsselskabers vilkår indeholdt dækningsforbehold i tilfælde af dobbeltforsikring.

Sagen blev indledt ved Østre Landsret, hvor dom afsagt den 17. marts 2023 (BS-24997/2020-OLR) gik Tryg Forsikrings vej. Dansk Boligforsikring anede til Højesteret, der afsagde dom den 13. december 2023 (BS-15612/2023-HJR). For Højesteret var der enighed om, at rådskaden faldt inden for ejerskifteforsikringens dækningsområde, og om opgørelsen af kravet.

Lovgrundlag og aftalemæssige vilkår

De centrale retsregler, der styrer bedømmelsen, findes i forsikringsaftalelovens bestemmelser om dobbeltforsikring:

• Forsikringsaftaleloven § 41 fastsætter, at når den samme interesse er forsikret mod samme fare hos flere forsikringsselskaber, hæfter selskaberne solidarisk for erstatningskravet, medmindre andet er aftalt eller følger af loven.
• Forsikringsaftaleloven § 42 regulerer regres mellem forsikringsselskaber, hvoraf det ene har udbetalt erstatning.
• Forsikringsaftaleloven § 43 indeholder regler om fordeling af regreskravet, når flere selskaber har taget forbehold mod dobbeltforsikring.
• Yderligere er Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og tilhørende bekendtgørelser relevant for ejerskifteforsikringers indhold og sælgers ansvarsfrihed.

Højesterets begrundelse

Højesteret har truffet sin afgørelse efter en samlet vurdering af forsikringernes karakter, lovgivningens formål og forarbejderne. Rettens fremgangsmåde og afgørende begrundelse fremgår nedenfor:

"En ejerskifteforsikring er en kaskolignende forsikring, hvor køberen er den sikrede, og Højesteret finder, at den rådskade, som har givet anledning til sagen, vedrører samme interesse forsikret mod samme fare hos Tryg Forsikring (husforsikringen) og Dansk Boligforsikring (ejerskifteforsikringen). Der er derfor tale om dobbeltforsikring i forsikringsaftalelovens § 41’s forstand."

Rettens undersøgelse af subsidiaritetsspørgsmålet baserede på en gennemgang af både primærlovgivning og underordnede bestemmelser:

• Hverken forsikringsaftaleloven eller lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. eller disse loves forarbejder indeholder holdepunkter for, at en ejerskifteforsikring er subsidiær i forhold til en husforsikring.
• Rettens fokus faldt herefter på bilag 1 til minimumsbekendtgørelsen for ejerskifteforsikringer. Punkt 6, litra e, i bilaget omtaler et dækningsforbehold, men retten fortolkede bestemmelsen strikt:

"Højesteret finder, at heller ikke pkt. 6, litra e, i bilag 1 til minimumsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.) giver grundlag for at fastslå, at ejerskifteforsikringer er subsidiære i forhold til husforsikringer. Vilkåret i pkt. 6, litra e, indebærer således alene, at den sælger, der fremlægger et tilbud på ejerskifteforsikring for køberen, kan undgå at hæfte for mangler ved ejendommen, jf. lovens § 2, selv om tilbuddet indeholder et dækningsforbehold som nævnt i vilkåret."

Da ingen lovmæssig eller retspraksisfastslået subsidiaritet kunne fastslås, gælder de almindelige regler om fordeling af ansvar:

"På denne baggrund tiltræder Højesteret, at As ejerskifteforsikring ikke er subsidiær i forhold til hans husforsikring. Begge forsikringsselskaber hæfter således for rådskaden efter forsikringsaftalelovens § 41, og regreskravet skal derfor behandles efter reglerne i § 42 og § 43."

Resultat og sagsomkostninger

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og fastslog, at ejerskifteforsikringen ikke er subsidiær. Regreskravet skal behandles efter de almindelige regler om dobbeltforsikring.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter højesteretsdoms afsigelse. Der er ingen dissens i dommen; dom afsagtes med deltagelse af fem dommere i 1. afdeling.