HøjesteretSagen vedrører erstatningsansvar for revneskader på en privat ejendom, der opstod som følge af vibrationer fra kommunale anlægsarbejder. Højesteret fastslog, at både kommunen og entreprenøren har handlet ansvarspådragende, og at erstatningsbyrden derfor skal deles ligeligt mellem parterne.
Y Kommune indgik i 2017 en kontrakt med Z A/S om etablering af et trafikknudepunkt, hvilket inkluderede nedsænkning af et fortov tæt ved facaden af ejendommen …gade 6, ejet af X ApS. Entreprenøren udførte arbejdet ved at afgrave grus til 60 cm og komprimere med en pladevibrator på ca. 430 kg. Dette medførte betydelige revnedannelser i murværk og sokkel.
Højesteret vurderede ansvaret ud fra den almindelige culparegel. Rettens opfattelse var, at krav om vibrationsmålinger sædvanligvis afklares i projekterings- og udbudsmaterialet, og at det var en projekteringsfejl, at dette ikke var tilfældet i nærværende sag.
Kommunens manglende afklaring af dokumentationskravet før påbegyndelse udgjorde en ansvarspådragende fejl, hvilket gjorde det unødvendigt at vurdere et eventuelt objektivt ansvarsgrundlag. Kommunen er derfor erstatningsansvarlig over for ejeren.
I adcitationssagen vurderede Højesteret mellemkommunens regreskrav mod Z A/S. Selvom valget af pladevibrator var i overensstemmelse med god håndværksskik, fandt retten, at entreprenøren tilsidesatte sin agtpågivenhedspligt.
På baggrund af denne forsømmelse er kommunen berettiget til regres.
Højesteret fordeling af erstatningsbyrden foretaget jf. Erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1, idet begge parter er ansvarlige efter culpareglen og dækket af forsikring.
| Part | Ansvar | Udbetaling |
|---|---|---|
| Y Kommune | 50% | Betaler 338.750 kr. til X ApS |
| Z A/S | 50% | Betaler 169.375 kr. til kommunen |
Kommunen pålægges at betale sagsomkostninger på 246.109,25 kr. til X ApS. Ingen sagsomkostninger mellem kommunen og entreprenøren.
