HøjesteretSagen drejer sig om forsvarets adgang til aktindsigt i korrespondance, aftaler og lydfiler i forbindelse med det omfattende sagskompleks kendt som "fakturasagen". Forsvaret formodede, at et vidne havde fungeret som civil agent for politiet, og indbragte afvisningen af deres aktindsigtsanmodning for landsretten. Højesteret skulle tage stilling til både afvisningen af aktindsigt i ikke-eksisterende materiale og til, hvorvidt landsretten kunne pålægge anklagemyndigheden at redegøre for eventuel undtagelse af materiale efter .
Under behandlingen i Østre Landsret rejste forsvaret for tiltalte T1, T2 og T3 tvivl om, om vidnet A havde bistået politiet som civil agent eller meddeler i strid med gældende regler. Forsvaret anmodede om aktindsigt i korrespondance, aftaler og lydfiler relateret til tre specifikke episoder, hvor A var involveret. National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) afviste anmodningen og oplyste, at der ikke var anvendt civile agenter under efterforskningen, og at det efterspurgte materiale ikke eksisterede. Forsvaret indbragte afvisningen for landsretten med henvisning til retsplejelovens § 746, stk. 2.
Ved kendelse af 6. februar 2025 afviste landsretten aktindsigten i korrespondance og aftaler, da anklagemyndigheden havde oplyst, at materialet ikke fandtes. Landsretten pålagde dog anklagemyndigheden at fremsende en redegørelse vedrørende lydfiler fra en episode i Rødovre Centrum, som ikke var udleveret til forsvarerne. Retsinstansen vurderede, at den blotte oplysning om eksistensen af undtaget materiale ikke stridte mod hensynene i retsplejelovens § 729 c. Ved en senere kendelse af 15. maj 2025 bestemte landsretten, at redegørelsen skulle udleveres til forsvarerne, hvilket anklagemyndigheden kærede til Højesteret.
Højesteret stadfæstede landsrettens afvisning af aktindsigt i korrespondance og aftaler, idet politiets oplysning om, at materialet ikke eksisterede, blev lagt til grund. Vedrørende redegørelsen om lydfiler omstødte Højesteret landsrettens afgørelse. Retten fastslog, at proceduren i retsplejelovens § 746 ikke kan bruges til at tvinge anklagemyndigheden til at oplyse, om der er undtaget materiale efter retsplejelovens § 729 c. At give forsvaret besked om, at der er truffet en undtagelsesafgørelse, ville stride mod den særlige og lukkede ordning med en særligt beskikket advokat. Statskassen blev dømt til at betale kæresagernes omkostninger for Højesteret.
