HøjesteretKæresagen rejser spørgsmålet om en domstols mulighed for at bryde den konfidentielle tavshedspligt, der omgiver materiale undtaget fra forsvarerens aktindsigt efter Retsplejeloven § 729 c. Sagen udspringer af "fakturasagen", et stort straffesagskompleks ved Østre Landsret (S-2674-22) vedrørende skatte- og momssvig samt hvidvask.
Forsvarerne for tre tiltalte (Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3) modtog nyt materiale, der bestyrkede deres formodning om, at et centralt vidne (Vidne), som senere var afgået ved døden, havde arbejdet som civil agent eller meddeler for politiet (NSK/SØIK) gennem hele efterforskningen. Forsvarerne anmodede om aktindsigt i:
Anklagemyndigheden (AM) afviste anmodningen med henvisning til, at NSK ikke havde anvendt civile agenter, og at det efterspurgte materiale ikke eksisterede. AM henviste til, at forsvarerne allerede havde modtaget alt materiale efter Retsplejeloven § 729 a, stk. 3.
Østre Landsret afsagde to kendelser (6. februar og 15. maj 2025):
AM indbragte de to sidstnævnte dele af landsrettens afgørelser for Højesteret. Tiltaltes forsvarere nedlagde modstående påstande om stadfæstelse af landsrettens praksis samt yderligere aktindsigt.
Stridsspørgsmålet koncentrerer sig om sammenfaldet mellem to procedurer:
Stridens kerne: Kan retten i en tvist efter § 746 pålægge AM at oplyse over for forsvarerne, om der findes materiale, der er undtaget efter § 729 c, uden at det underminerer formålet med den særlige beskyttelsesordning?
Højesteret fastholdt landsrettens afslag på aktindsigt i korrespondance og aftaler, idet AM's afgørelse må fortolkes sådan, at materialet ikke findes, og forsvaret ikke har fremlagt modsat bevismateriale.
Vedrørende lydfilerne og redegørelseskravet fulgte Højesteret anklagemyndigheden. Domstolen konstaterede, at ordningen i Retsplejeloven § 729 c er konstrueret netop til at skjule selv eksistensen af undtaget materiale og selve kendelsen for den ordinære forsvarer. En særligt beskikket advokat varetager interesserne under lukkede retsmøder uden videre orientering til hovedforsvareren.
Højesteret fandt på denne baggrund, at retten ikke ved afgørelse af en tvist i medfør af retsplejelovens § 746, jf. § 729 a, stk. 3, 1. pkt., kan pålægge politiet og anklagemyndigheden at redegøre for, om der er undtaget materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 c.
Domstolen konkluderede, at et sådant pålæg – og den efterfølgende udlevering til forsvarerne – direkte ville stride imod § 729 c's formål, da forsvareren dermed ville blive gjort bekendt med, at der foreligger en begrænsningsafgørelse. Forarbejderne til § 746 understreger ligeledes, at bestemmelsen ikke er anvendelig på § 729 c-spørgsmål.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets afslag på aktindsigt i korrespondance og aftaler med Vidne. Domstolen ophævede derimod landsrettens kendelser af 6. februar og 15. maj 2025, der pålagde anklagemyndigheden at udarbejde og udlevere en redegørelse om evt. lydfiler undtaget efter Retsplejeloven § 729 c. Statskassen pålægges at betale sagens omkostninger for Højesteret.