HøjesteretHøjesteret omstødte Østre Landsrets dom om udvisning af en somalisk statsborger med paranoid skizofreni og langvarigt ophold i Danmark. Domstolen fandt udvisning uproportionalt i lyset af tiltaltes utilregnelighed, stærke tilknytning til Danmark og svage bånd til Somalia, og tilkendte i stedet en advarsel om udvisning.
Tiltalte er født i 1983 og somalisk statsborger. Han indrejste i Danmark i 1995 som 11-årig i forbindelse med familiesammenføring og har siden tilbragt størstedelen af sit liv her. Han blev diagnosticeret med paranoid skizofreni i 2007 og har siden 2013 været underlagt en dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid.
Sagen omhandler to forhold begået under indlæggelse:
Tiltalte har en omfattende kriminel forhistorie, men er siden 2010 gentagne gange fundet straffri jf. Straffeloven § 16, stk. 1. Han har ingen familie i Somalia, begrænsede sprogkundskaber i somali, mens hans mor og søskende bor i Danmark. Han er på førtidspension og modtager nødvendig psykiatrisk behandling.
Anklagemyndigheden påstod udvisning med indrejseforbud i minimum 6 år under henvisning til Udlændingeloven § 22, stk. 1, nr. 6. Tiltalte anførte, at udvisning udgør et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og påstod frifindelse for udvisning under henvisning til sin psykiske tilstand og stærke tilknytning til Danmark.
Spørgsmålet var, om udvisning med indrejseforbud i 6 år ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, navnlig Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Udvisning er hjemlet i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er en proportionalitetsvurdering.
De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår af Menneskerettighedsdomstolens dom i Maslov mod Østrig. Særligt vigtigt for denne sag er domstolens senere praksis om utilregnelighed:
Særligt med hensyn til tilfælde, hvor udlæningen er frifundet for straf som følge af utilregnelighed, er det anført i Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark), at det forhold, at den pågældende er straffri på grund af sindssygdom, ”may have the effect of limiting the weight that can be attached to the first Maslov criterion [‘the nature and seriousness of the offence committed by the applicant’] in the overall balancing of interests required under Article 8 § 2 of the Convention” (præmis 194).
Højesteret lagde vægt på, at tiltalte kom til Danmark som 11-årig og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. dommen i Nguyen mod Danmark. Han har sine nærmeste slægtninge i landet og modtager nødvendig behandling. Hans tilknytning til Somalia er minimal.
Domstolen fastslog, at de aktuelle trusler var spontane reaktioner under psykiatrisk anbringelse, og at tiltalte har været straffri siden 2010 på grund af sin sygdom. Han har ikke gjort fysiske udfald mod personale eller medpatienter siden 2021, og farlighedsdekretet blev ophævet i november 2023.
Efter en samlet afvejning finder Højesteret, at udvisning af Tiltalte vil være uproportional og dermed i strid med artikel 8. Der foreligger således ikke sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise i en situation som den foreliggende, hvor Tiltalte kom til Danmark som 11-årig.
Højesteret omstødte Østre Landsrets dom. Tiltalte frifindes for påstanden om udvisning og tildeles i stedet en advarsel om udvisning jf. Udlændingeloven § 24 b. Den eksisterende foranstaltning om anbringelse i psykiatrisk afdeling opretholdes uændret. Statskassen bærer sagens omkostninger for samtlige instanser.
| Retsinstans | Afgørelse vedr. udvisning | Indrejseforbud |
|---|---|---|
| Retten i Roskilde | Advarsel om udvisning | Ingen |
| Østre Landsret | Udvisning | 6 år |
| Højesteret | Advarsel om udvisning | Ingen |
