HøjesteretSagen vedrører anklagemyndighedens anmodning om udlevering af en moldovisk statsborger til strafforfølgning i Moldova. Den tiltalte var i Moldova idømt 14 års fængsel for vold med døden til følge, men havde flygtet til Danmark for at undgå afsoning. Udleveringen blev oprindelig nægtet af byretten på grund af en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med EMRK artikel 3, men Østre Landsret og Højesteret omgjorde afgørelsen og godkendte udleveringen, idet retten lagde vægt på konkrete og verificerbare diplomatiske garantier fra de moldoviske myndigheder.
Den tiltalte, en moldovisk statsborger, indrejste i Danmark i september 2022 og blev anholdt den 5. december 2022, efter politiet konstaterede, at han var internationalt efterlyst. Han var i Moldova tiltalt for hooliganisme og forsætlig vold med døden til følge, idømt 14 års fængsel af Distriktretten i Soroca den 29. april 2022. Dommen var anket til Appelretten i Bălți.
Den 29. december 2022 fremsendte de moldoviske myndigheder en formel udleveringsanmodning. Rigsadvokaten indhentede supplerende oplysninger og afgav en række specifikke garantier fra Justitsministeriet i Moldova af 4. januar 2023 vedrørende de fængselsforhold, den tiltalte ville blive undergivet.
Retten på Frederiksberg traf den 20. september 2023 kendelse om ikke at tage udleveringsanmodningen til følge. Byretten fandt, at omfattende rapporter fra bl.a. CPT og Amnesty International viste systemiske problemer med overbelægning, indsattevold og manglende personalkontrol, hvilket skabte en reel risiko for krænkelser af EMRK artikel 3.
Østre Landsret omgjorde byrettens kendelse den 6. november 2023 og fandt, at de afgivne diplomatiske garantier var tilstrækkelige til at afværge risikoen for umenneskelig behandling. Sagen blev herefter indbragt for Højesteret.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse om, at den tiltalte skal udleveres til strafforfølgning i Moldova.
Den tiltalte påstod stadfæstelse af Retten på Frederiksbergs kendelse om, at udleveringsanmodningen ikke tages til følge.
Sagen afgøres primært på baggrund af Udleveringsloven § 6, stk. 2, som forbyder udlevering ved fare for tortur eller nedværdigende behandling, samt Udleveringsloven § 19 om kravet om dobbelt strafbarhed. Bestemmelserne ses i direkte sammenhæng med EMRK artikel 3.
"Udlevering kan endvidere ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf."
Striden centered om, hvorvidt de velkendte systemiske problemer i moldovske fængsler – herunder overbelægning, uformelle fangehierarkier, indsattevold og mangelfulde sanitære forhold – skabte en reel risiko for behandling i strid med EMRK artikel 3, og hvorvidt de afgivne diplomatiske garantier kunne afværge denne risiko.
Den tiltalte gjorde gældende, at rapporterne fra bl.a. CPT, Amnesty International og Europakommissionen entydigt viser stærkt kritisable forhold, som ikke løses af midlertidige "statsgaranterede celler". Han frygtede yderligere for sin sikkerhed på grund af pårørende til den afdøde og hævdede, at personalet ikke har kapacitet til at kontrollere volden eller beskytte sårbare indsatte.
De moldoviske myndigheder modsvarede med specifikke garantier vedrørende varetægtsfængsling i fængsel nr. 13 i Chișinău og efterfølgende afsoning i fængsel nr. 3 i Leova:
| Garantiområde | Konkret tiltag |
|---|---|
| Personligt rum | Minimum 4 m² ekskl. sanitær blok |
| Fysiske forhold | Renoverede celler, separat toilet, dagslys, ventilation, 19-22 °C |
| Regime & hygiejne | Mindst 1 time udendørs aktivitet dagligt, bad mindst en gang om ugen, 3 daglige måltider |
| Sundhed | Gratis lægehjælp, medicin og behandling |
| Sikkerhed & overvågning | Adskillelse fra livstidsdømte, body-cameras hos personale, løbende overvågning og overflytningsret ved vold |
Den tiltalte mente ikke, at garantierne var bindende eller verificerbare, og at de ikke løste kerneproblemet med personalemangl og fangehierarkier.
Højesteret tiltrådte Østre Landsrets begrundelse og lagde vægt på en konkret og individuel vurdering af de moldoviske garantier mod baggrunden for landets generelle fængselsforhold.
"Højesteret bemærker herved, at der under hensyn til det, som anklagemyndigheden har anført, ikke er grundlag for at betvivle troværdigheden af de moldoviske myndigheders erklæring om de fængselsforhold, som konkret kan forventes for Tiltalte, hvis udleveringsanmodningen tages til følge."
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse af 6. november 2023 om, at den tiltalte skal udleveres til strafforfølgning i Moldova.
Statskassen bebyrdes med sagens omkostninger i Højesteret.
Kendelsen afsagdes den 13. august 2024 efter deltagelse af dommerne Oliver Talevski, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse om, at den tiltalte skal udleveres til strafforfølgning i Moldova.
Den tiltalte påstod stadfæstelse af Retten på Frederiksbergs kendelse om, at udleveringsanmodningen ikke tages til følge.
Sagen afgøres primært på baggrund af Udleveringsloven § 6, stk. 2, som forbyder udlevering ved fare for tortur eller nedværdigende behandling, samt Udleveringsloven § 19 om kravet om dobbelt strafbarhed. Bestemmelserne ses i direkte sammenhæng med EMRK artikel 3.
"Udlevering kan endvidere ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf."
Striden centered om, hvorvidt de velkendte systemiske problemer i moldovske fængsler – herunder overbelægning, uformelle fangehierarkier, indsattevold og mangelfulde sanitære forhold – skabte en reel risiko for behandling i strid med EMRK artikel 3, og hvorvidt de afgivne diplomatiske garantier kunne afværge denne risiko.
Den tiltalte gjorde gældende, at rapporterne fra bl.a. CPT, Amnesty International og Europakommissionen entydigt viser stærkt kritisable forhold, som ikke løses af midlertidige "statsgaranterede celler". Han frygtede yderligere for sin sikkerhed på grund af pårørende til den afdøde og hævdede, at personalet ikke har kapacitet til at kontrollere volden eller beskytte sårbare indsatte.
De moldoviske myndigheder modsvarede med specifikke garantier vedrørende varetægtsfængsling i fængsel nr. 13 i Chișinău og efterfølgende afsoning i fængsel nr. 3 i Leova:
| Garantiområde | Konkret tiltag |
|---|---|
| Personligt rum | Minimum 4 m² ekskl. sanitær blok |
| Fysiske forhold | Renoverede celler, separat toilet, dagslys, ventilation, 19-22 °C |
| Regime & hygiejne | Mindst 1 time udendørs aktivitet dagligt, bad mindst en gang om ugen, 3 daglige måltider |
| Sundhed | Gratis lægehjælp, medicin og behandling |
| Sikkerhed & overvågning | Adskillelse fra livstidsdømte, body-cameras hos personale, løbende overvågning og overflytningsret ved vold |
Den tiltalte mente ikke, at garantierne var bindende eller verificerbare, og at de ikke løste kerneproblemet med personalemangl og fangehierarkier.
Højesteret tiltrådte Østre Landsrets begrundelse og lagde vægt på en konkret og individuel vurdering af de moldoviske garantier mod baggrunden for landets generelle fængselsforhold.
"Højesteret bemærker herved, at der under hensyn til det, som anklagemyndigheden har anført, ikke er grundlag for at betvivle troværdigheden af de moldoviske myndigheders erklæring om de fængselsforhold, som konkret kan forventes for Tiltalte, hvis udleveringsanmodningen tages til følge."
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse af 6. november 2023 om, at den tiltalte skal udleveres til strafforfølgning i Moldova.
Statskassen bebyrdes med sagens omkostninger i Højesteret.
Kendelsen afsagdes den 13. august 2024 efter deltagelse af dommerne Oliver Talevski, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen.
