HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om fortsat varetægtsfængsling af T, der ved byretten var dømt for grov vold med bandetilknytning, var proportional, selv om varetægtsperioden ville overstige den forventede straf med fradrag af normal prøveløsladelsestid. Centralt var anvendelsen af om prøveløsladelse ved bandekonflikt i proportionalitetsvurderingen efter . Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse og fastslog, at varetægtsfængsling indtil dom i ankesagen var berettiget.
Anklagemyndigheden mod T (forsvarer: advokat Peter Secher, beskikket).
I Højesteret deltog dommerne Poul Dahl Jensen, Michael Rekling og Kristian Korfits Nielsen.
T blev ved Retten på Frederiksbergs dom af 18. december 2023 fundet skyldig i overtrædelse af Straffelovens § 245, stk. 1, § 247, stk. 1, § 81 a, samt lovgivningen om euforiserende stoffer og våbenbekendtgørelsen. Sammen med tre medtiltalte og uidentificerede medgerningsmænd overfaldt T forurettede F. De tildelte ham ikke under seks knivstik i lår- og balleregionen med kraftige blødninger til følge samt et slag i hovedet med en stump genstand, hvilket medførte kraniebrud og hjerneblødning, og F kunne have været i livsfare. Byretten fandt, at overfaldet var egnet til at fremkalde en konflikt mellem rocker- og bandegrupper, idet T og de medtiltalte havde tilknytning til Hells Angels eller støttegruppen AK81, mens F var tilknyttet LTF med høj status. Der var på gerningstidspunktet en anspændt situation mellem grupperne.
T blev idømt en tillægsstraf på fængsel i 3 år og opholdsforbud efter § 79 a i 5 år. Han havde været frihedsberøvet siden 31. august 2022.
T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden ankede med påstand om skærpelse.
Ved domsafsigelsen bestemte byretten, at T skulle forblive varetægtsfængslet under appel efter Retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1.
Landsretten berammede hovedforhandlingen til den 6., 7., 11., 18. og 20. marts 2025. Fra januar 2024 forlængede landsretten varetægtsfængslingen ad flere omgange med 4 uger, indtil den ved kendelse af 24. juli 2024 bestemte, at T skulle forblive fængslet indtil dom i ankesagen. Landsretten lagde ved proportionalitetsvurderingen vægt på sagens alvorlige karakter, anvendelsen af Straffelovens § 81 a, T’s bandetilknytning samt en aktuel politirapport, der bekræftede en verserende voldelig konflikt mellem LTF og Hells Angels, hvor der inden for gruppen var anvendt farlige våben. To medtiltalte, der ikke længere var registreret som medlemmer af AK81, blev løsladt i oktober 2024, men T forblev fængslet.
Den centrale proportionalitetsbestemmelse findes i Retsplejelovens § 762, stk. 3:
§ 762, stk. 3. Varetægtsfængsling må ikke anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.
Efter Højesterets praksis (jf. UfR 2012.2271 og UfR 2020.3699) skal der ved vurderingen af den forventede retsfølge tages fornødent hensyn til muligheden for prøveløsladelse til normal tid, jf. Straffelovens § 38, stk. 1. Det er dog ikke udelukket, at varetægtsperioden konkret kan overstige straffetiden med fradrag af normal prøveløsladelsestid (UfR 2024.2127).
Straffelovens § 38, stk. 5 bestemmer:
Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt knive og blankvåben m.v. eller skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af § 180.
Formålet er efter forarbejderne (lovforslag nr. L 112 af 15. januar 2014) at begrænse adgangen til prøveløsladelse for indsatte med tilknytning til rocker- eller bandemiljøer, når der er en aktiv, voldelig konflikt. Tilknytning til sådanne grupper indebærer i sig selv en risiko for, at den dømte på fri fod vil blive inddraget i konflikten. Afgørelsen har virkning indtil videre, men kriminalforsorgen skal med intervaller på højst tre måneder tage stilling til, om hindringen fortsat er til stede.
Parternes hovedsynspunkter kan sammenfattes som følger:
T’s anbringender
Højesteret tiltrådte, at betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, var opfyldt.
Vedrørende proportionaliteten udtalte Højesteret:
Højesteret finder, at den særlige prøveløsladelsesbestemmelse i straffelovens § 38, stk. 5, kan inddrages ved proportionalitetsvurderingen efter retsplejelovens § 762, stk. 3, sådan at varetægtsperioden kan overstige varigheden af den forventede straf med fradrag af normal prøveløsladelsestid, hvis retten på varetægtsfængslingstidspunktet finder fornødent grundlag for at antage, at prøveløsladelse ikke kan forventes til normal tid, jf. straffelovens § 38, stk. 1.
Højesteret præciserede, at retten ikke er underlagt en pligt til at vurdere fængslingen med intervaller på højst tre måneder – sådan som kriminalforsorgen skal ved prøveløsladelse – når afgørelsen er truffet om fængsling indtil dom. Den tiltalte kan i stedet få fængslingen prøvet efter Retsplejelovens § 767, stk. 2 og § 768.
Retten lagde vægt på, at T havde været frihedsberøvet siden 31. august 2022, var dømt for grov vold med bandetilknytning (henført under § 81 a), og at han fortsat havde tilknytning til Hells Angels under en verserende voldelig konflikt med LTF, som bekræftet i politiets rapporter af 16. juli 2024. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at landsrettens afgørelse om varetægtsfængsling indtil dom i ankesagen var berettiget og ikke uproportional på daværende tidspunkt.
Resultat:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
Statskassen skulle betale kæresagens omkostninger for Højesteret.
