Afvisning af sager efter hjemvisning grundet overskridelse af 4-ugers fristen i retsplejelovens § 388

Parter og sagens genstand

Sagerne vedrørte et muligt erstatningsansvar for Rambøll i forbindelse med projekteringsfejl ved fire telekommunikationsmaster i Frankrig. Rambøll Gruppen A/S og Rambøll Danmark A/S (begge repræsenteret af advokat Torben Bondrop) havde anlagt sag mod ITAS International Services and Telecommunications SAS og TDF – Telediffusion de France SAS (repræsenteret af advokat Frederik Kromann Jespersen).

Processuelt forløb

Efter sagernes anlæggelse i 2020 blev spørgsmålet om rette værneting udskilt til forlods afgørelse. Nedenstående tabel opsummerer det efterfølgende forløb.

Den 28. maj 2024 kærede Rambøll landsrettens kendelse til Højesteret.

Påstande for Højesteret

• Rambøll Gruppen A/S og Rambøll Danmark A/S nedlagde påstand om, at landsrettens kendelse ophæves, og at sagerne hjemvises til Københavns Byret til fortsat behandling.
• ITAS International Services and Telecommunications SAS og TDF – Telediffusion de France SAS påstod stadfæstelse.

Retsgrundlag: Retsplejelovens § 388

Retsplejelovens § 388, der findes i kapitel 36 om anke, har følgende ordlyd:

§ 388. Har ankeinstansen hjemvist sagen, kan enhver af parterne inden 4 uger efter dommens afsigelse indgive skriftlig anmodning om fornyet behandling af sagen til den ret, til hvilken sagen er hjemvist. I tilfælde af fristoverskridelse finder § 372, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen fik sin nuværende formulering i 1979 og viderefører i det væsentlige tidligere regler. Den oprindelige forløber var § 416 i 1916-retsplejeloven, der lød:

§ 416. Naar Højesterets Dom går ud paa Hjemvisning, kan enhver af Parterne henvende sig til den Underret, der har ledet Sagens Forberedelse for Landsretten, med en Udskrift af Dommen og begære et Retsmøde berammedt, hvortil han da har at indkalde Modparten med et af vedkomnende Underretsdommer fastsat Varsel. Sagen fremmes derefter i Overensstemmelse med de almindelige Regler.

Endnu længere tilbage indeholdt Proceskommissionens udkast af 1868 (lovudkastets § 318) en tilsvarende regel om, at den interesserede part skulle henvende sig til landsretten med skriftlig begæring om sagens foretagelse. Motiverne nævnte, at bestemmelsen skulle gælde, uanset om hjemvisningen skyldtes rettergangsfejl (§ 298) eller fejl i den materielle rets anvendelse (§ 299).

Parternes anbringender

Parterne var uenige om, hvorvidt retsplejelovens § 388 fandt anvendelse på den foreliggende situation, hvor landsretten havde hjemvist sagen til fortsat behandling.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret erklærede sig enig i landsrettens begrundelse:

”Retsplejelovens § 388 finder ef ter ordlyden af bestemmelsens indledning anvendelse i ethvert tilfælde af hjemvisning. Ordlyden giver såle-des ikke anledning til at sondre mellem, om ankeinstansen i en sag, der behandles efter lovens kapitel 36, afsiger dom om hjemvisning til fortsat eller til fornyet behandling. Heller ikke forarbejderne til bestemmelsen giver grundlag for en sådan sondring i bestemmelsens anvendelsesområde. [...] Da Østre Landsrets dom blev afsagt den 28. marts 2023, og da byretten først modtog Rambøll Gruppen A/S og Rambøll Danmark A/S’ henvendelse om genoptagelse af behandlingen af sagens realitet den 28. april 2023, er fristen i retsplejelovens § 388 derfor overskredet. Det forhold, at Københavns Byret den 26. april 2023 – efter udløbet af fristen i retsplejelovens § 388 – anmodede parterne om bemærkninger til sagernes videre forløb, herunder om eventuel fastsættelse af frister, kan ikke føre til et andet resultat.”

Højesteret tiltrådte således, at § 388 efter sin ordlyd og forarbejder ikke understøtter en sondring mellem fortsat og fornyet behandling, og at fristoverskridelsen medførte, at sagen skulle afvises.

Landsrettens kendelse blev derfor stadfæstet, og Rambøll Gruppen A/S og Rambøll Danmark A/S pålagdes solidarisk at betale sagsomkostninger for Højesteret.