HøjesteretHøjesteret afsagde dom i en sag om, hvorvidt en advokats udeblivelse fra en hovedforhandling i landsretten kunne betragtes som lovligt forfald på grund af stressrelateret sygdom som følge af en forestående kræftoperation. Sagen udspringer af en tvist om ophævelse af et lejemål, hvor udlejer (X ApS) havde anket Københavns Byrets frifindelse af lejer (B) til landsretten.
Hovedforhandlingen i landsretten var berammet til den 11. september 2024 kl. 9.30. Kort før mødets start meddelte advokat A's sekretær telefonisk, at advokaten var forsinket på grund af trafikale forhold, men forventede at møde kl. 9.45. Landsretten udsatte ekstraordinært sagen i 15 minutter. Da advokaten ikke var mødt kl. 9.45, og en eftersøgning på etagen var resultatløs, afviste landsretten anken kl. 9.48 i medfør af Retsplejelovens § 386, stk. 1.
Advokat A anmodede om genoptagelse af sagen, påståede at han havde lovligt forfald på grund af en akut stressreaktion udløst af en kræftdiagnose og en operation planlagt til dagen efter. Han fremlagde flere lægeerklæringer, der konkluderede, at han var 'syg af stress' på dagen og ikke ville have været i stand til at varetage sit hverv forsvarligt. Det blev desuden anført, at selskabets direktør (C) var til stede i landsrettens bygning kl. 9.15, hvorfor selskabet ikke skulle anses for udeblevet.
Vedrørende direktør C fandt Højesteret, at selvom han befandt sig i bygningen, var han ikke til stede i eller uden for retslokalet, da modpartens advokat på retsformandens anmodning 'gik en runde' for at lede efter ham. Direktøren måtte derfor anses for udeblevet i medfør af Retsplejelovens § 386, stk. 5, jf. stk. 1.
Højesteret stadfæstede landsrettens afvisning. Retten lagde vægt på, at det ikke var dokumenteret ved de efterfølgende lægeerklæringer, at advokat A ville have været ude af stand til at gennemføre hovedforhandlingen, hvis han var mødt rettidigt. Den oprindelige årsag til forsinkelsen var angivet som trafikale forhold, og advokaten mødte faktisk frem kort efter afvisningen (kl. 9.55). Højesteret bemærkede, at parten kunne have benyttet fremgangsmåden i Retsplejelovens § 372, stk. 3 for at få sagen taget under behandling på ny ved indlevering af ny ankestævning inden 2 uger, hvilket dog ikke skete.