HøjesteretHøjesteret har afvist at behandle en anke afsagt af Sø- og Handelsretten den 21. februar 2025 vedrørende krænkelse af varemærke- og ophavsret til "Irmapigen".
Sagen drejede sig om kunstneren Love Party og dennes galleri Artpusher Gallery, som fremstillede og solgte merchandise (plakater, krus, t-shirts mv.) med kommersielle fortolkninger af Coops varemærke. Sø- og Handelsretten fandt krænkelser trods påstande om kunstnerisk ytringsfrihed og parodi, idet retten lagde vægt på den kommercielle karakter og risikoen for renommésnyltning.
Sagen begyndte i Sø- og Handelsretten (BS-62403/2023-SHR), hvor der bl.a. blev nedlagt midlertidigt forbud. Efter omfattende bevisførelse, syn og skøn samt vidneafhøringer afsagde førstegradsretten dom den 21. februar 2025 til fordel for Coop Danmark A/S. Dommen indeholdt betydelige erstatningskrav og bøder. Anken til Højesteret var baseret på påstanden om, at sagen rejste principielle spørgsmål om balancen mellem immaterialret og ytringsfriheden.
Faktuelle forhold: Love Party havde produceret mindst 35 motiver inspireret af Irmapigen fra 1979 og 2003-versionen og anvendt dem på diverse produkter. Produkterne markedsførtes bredt via sociale medier.
Varemærkeret (§ 4, stk. 2, nr. 2 og 3): Retten fandt, at brugen var erhvervsmæssig og utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg uden rimelig grund. Selvom værkerne indeholdt politiske eller samfundsmæssige udsagn, kunne ytringsfriheds-hensynet ikke retfærdiggøre brugen henset til den kommercielle intensitet og den risiko for opløsning af varemærkets identitet.
Ophavsret (§ 2 og § 3): Brugen ansås for krænkende over for ophaverens anseelse. Påstanden om parodi (jf. § 24 b) fraviges, da motiverne ikke opfyldte kravene om humor/latterliggørelse i striden mod originalværket, men snarere repræsenterede "brandjacking" med kommercielt formål.
Markedsføringsret: Der fandtes risiko for forveksling hos forbrugeren, hvilket stred imod god markedsføringsskik.
Højesteret afviste sagen til realitetsbehandling. Retten konstaterede, at Sø- og Handelsrettens dom beror overvejende på konkrete bevisvurderinger af sagens specifikke omstændigheder — herunder vurderingen af det foreliggende materiale og bevismateriale.
Afgørelsen af, om ytringsfriheden vejer tungere end immaterialretten i denne konkrete sag, findes derfor ikke af principiel karakter eller generel betydning for retsudviklingen, jf. Retsplejeloven § 368, stk. 4, 2. pkt.. Der findes således heller ingen andre særlige grunde til behandling.
