HøjesteretStridspunktet: Om rumaflytning i en radius på 15 meter omkring en specifik personbil – betinget af at den mistænkte opholder sig der – opfylder kravet om præcis angivelse af lokaliteten i kendelsen.
Tiltalte var genstand for omfattende efterforskning som led i sag om handel med narkotika jf. Straffeloven § 191. Da mistænkte primært brugte krypterede kommunikationsapplikationer, fandt politiet traditionel telefonaflytning utilstrækkelig. Anklagemyndigheden søgte derfor om tilladelse til rumaflytning i Tiltaltes personbil samt i en radius på 15 meter omkring bilen, når Tiltalte befandt sig inden for denne radius.
Indgrebet blev indledningsvist godkendt af Københavns Byret og stadfæstet af Østre Landsret, idet begge instanser fandt, at betingelserne i Retsplejeloven § 780, stk. 1, nr. 2 og specifikationskravet i Retsplejeloven § 783, stk. 1 var opfyldt.
Advokaten (beskikket for Tiltalte) nedlagde påstand om, at tilladelsen skulle begrænses til selve bilens indre. Argumentet var, at en afgrænsning baseret på en bevægelig bil defineret af en radius på 15 meter var for udfyldt, da placeringen afhænger af Tiltaltes frie bevægelse. Advokaten henviste til Højesterets kendelse i UfR 2021.4113 H, hvor et for bredt defineret indgreb var blevet afvist, og understregede, at specifikationskravet kræver geografisk præcision.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Myndigheden argumenterede for, at forarbejderne til loven tåler en vis fleksibilitet, idet politiet ikke altid kan angive den præcise adresse på forhånd. Det fremhævedes, at tilladelsen knyttede sig til en helt bestemt bil (identificeret via stel- og registreringsnummer) og kun gældede, når Tiltalte var til stede. Derudover pegede man på, at aflytning alene inde i bilen ville være utilstrækkelig, da relevante samtaler også foregik straks uden for køretøjet.
Højesteret tog stilling til, om de variable rammer opfyldte formålet med specifikationskravet i Retsplejeloven § 783, stk. 1, nemlig at sikre en præcis afgrænsning af politiets bemyndigelse.
Domstolen konkluderede, at kravet var opfyldt. Retten lagde vægt på følgende kombination af begrænsninger:
Ifølge Højesteret skabte disse vilkår tilstrækkelig sikkerhed for, at det ikke overlades til politiet frit at vurdere, hvornår betingelserne for indgreb er til stede. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens kendelse.
