HøjesteretSagen vedrører fortolkningen af specifikationskravet for rumaflytning under straffeprocessen. Højesteret tager stilling til, om en domstolsanordnet aflytning inden for en radius af 15 meter omkring en bestemt bil, betinget af at den sigtede opholder sig inden for radius, er tilstrækkeligt præcist afgrænset i henhold til loven.
Politiets efterforskning af en sigtet for handel med narkotika efter Straffeloven § 191 afdækkede, at den sigtede primært brugte krypterede kommunikationsapps. Da traditionel telefonaflytning og GPS-sporing ikke var tilstrækkelige, anmodede anklagemyndigheden om tilladelse til at installere rumaflytning i sigtedes bil samt at foretage aflytning i en radius af 15 meter omkring køretøjet, når den sigtede befandt sig inden for denne radius.
Københavns Byret og efterfølgende Østre Landsret indgav tilladelse. Begge instanser fandt, at betingelsen om sigtedes konkrete tilstedeværelse inden for radiusen sikrede, at indgrebet var tilstrækkeligt specificeret og ikke overlod afgørelsen af den geografiske udstrækning til politiets skøn.
Forsvareren anførte for Højesteret, at tilladelsen stridte mod specifikationskravet i Retsplejeloven § 783, stk. 1. Argumentet var, at aflytningen reelt kunne finde sted hvor som helst i Danmark, afhængigt af hvor bilen kørte, hvilket overlader den geografiske afgrænsning til den sigtede og dermed til politiet at vurdere i praksis. Forsvarered henvisede til tidligere retspraksis, herunder Højesterets kendelse af 13. juli 2021 (UfR 2021.4113), som fastslår, at aflytningsområder ikke må angives så ubestemt, at politiet selv skal vurdere betingelserne.
Anklagemyndigheden modsigtede dette og påstod, at indgrebet var tilstrækkeligt afgrænset. Tilladelsen var knyttet til en specifik bil og yderligere begrænset af, at den sigtede fysisk skulle befinde sig ved bilen. Dette anses som et præcist kriterium, der sikrer overholdelse af proportionalitetsprincippet i Retsplejeloven § 782 ved at minimere risiko for utilsigtet medaflytning af uvedkommende.
Højesteret har vurderet formålet med specifikationskravet, som er at sikre en præcis afgrænsning af den bemyndigelse, retten giver politiet. Højesteret tiltræder, at en tilladelse til aflytning inden for en radius af 15 meter omkring en bestemt bil, under forudsætning af at den sigtede opholder sig inden for denne radius, udgør en tilstrækkelig præcis afgrænsning.
Retten fastslår, at betingelsen om sigtedes tilstedeværelse fungerer som en reel geografisk og personsPECIFIK afgrænsning, hvilket opfylder kravet i Retsplejeloven § 783, stk. 1, 2. pkt.. Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse.
