HøjesteretSagen vedrører, om lejere i et alment rækkehus har ret til at opsætte en el-ladeboks udvendigt på husets ydermur uden udlejers forudgående tilladelse. Tvisten drejede sig primært om fortolkningen af installationsretten i og dens geografiske rækkevidde. Højesteret måtte vurdere, hvorvidt bestemmelsen også omfatter udendørs installationer på ejendommens facade.
Lejerne (L1 og L2) beboede et enderækkehus i en almen boligorganisation. I 2021 opsatte de uden tilladelse fra udlejeren, Boligkontoret Fredericia, en el-ladeboks udvendigt på rækkehusets endegavl til opladning af deres hybridbil.
Da udlejeren påbød dem at fjerne installationen og retablere murværket, rejste lejerne sag til beboerklagenævnet, som fandt de berettigede. Sagen blev herefter indbragt for de almindelige domstole.
Tvistens kerne var, hvilken bestemmelse der skulle lægges til grund for vurderingen af opsætningen:
Højesteret gennemgik ordlyden, forarbejderne og tilbivelseshistorien til Almenlejeloven § 35. Retten fandt, at bestemmelsen historisk og juridisk er møntet på indendørs installationer, såsom vaskemaskiner og opvaskemaskiner.
Retten konkluderede, at der ikke i lovens ordlyd var grundlag for at udvide installationsrettens anvendelsesområde til udvendige dele af en ejendom. En sådan udvidelse ville kræve en klarere lovhjemmel end det nuværende regelgrundlag.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fastslog, at lejerne ikke var berettiget til den udvendige opsætning. Da installationen foregik uden tilladelse, var den uretmæssig, og lejerne pålagdes pligt til at fjerne boksen og retablere murværket.
Sagsomkostningerne for Højesteret blev fordelt som følger:
| Skyldner | Modtager | Beløb | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| L1 og L2 | Boligkontoret Fredericia | 30.000 kr. | Forrentes efter Renteloven § 8a |
