HøjesteretHøjesteret skulle tage stilling til, om et cypriotisk registreret selskab, der havde anket en frifindende dom til Vestre Landsret, kunne pålægges at stille sikkerhed for sagsomkostninger efter retsplejelovens § 321, stk. 1. Sagen rejste spørgsmål om både rettidigheden af sikkerhedsanmodningen og om selskabets reelle hjemsted, henset til dets forbindelser til et engelsk selskab af samme navn. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om, at selskabet skulle stille sikkerhed på 150.000 kr.
Det cypriotisk registrerede selskab Kærende Ltd. anlagde den 14. februar 2020 sag mod Indkærede 1 m.fl. med krav om erstatning i forbindelse med salg af et dansk anpartsselskab og et fransk selskab.
Under byretsbehandlingen anmodede de indstævnte om, at Kærende Ltd. skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger, jf. retsplejeloven § 321, stk. 1. Byretten afviste dette ved beslutning af 17. november 2022, idet Kærende Ltd. var hjemmehørende i Cypern (EU/EØS), og der derfor ikke kunne kræves sikkerhedsstillelse efter § 321, stk. 1. Beslutningen blev ikke kæret.
Ved dom af 1. februar 2024 frifandt byretten de indstævnte for erstatningskravet.
Kærende Ltd. ankede dommen til Vestre Landsret. I ankesvarskriftet af 15. marts 2024 påstod de indstævnte sagen afvist efter retsplejeloven § 368 a, men tog samtidig forbehold for at kræve sikkerhedsstillelse, hvis afvisningspåstanden ikke blev taget til følge.
Landsretten besluttede den 3. april 2024 ikke at afvise anken. I ankeduplik af 7. august 2024 anmodede de indstævnte herefter om sikkerhedsstillelse under henvisning til det tidligere forbehold.
Ved kendelse af 13. juni 2025 fandt landsretten, at selskabets hjemsted reelt var hos et engelsk moderselskab af samme navn, og pålagde Kærende Ltd. at stille sikkerhed på 150.000 kr. inden for en fastsat frist. Da sikkerheden ikke blev stillet, afviste landsretten ankesagen ved dom af 22. august 2025.
Det fremgik af sagen, at Kærende Ltd. havde været uden aktivitet i flere år og havde en betydelig negativ egenkapital ifølge seneste regnskab (2020). Selskabets direktør, bosat i Monaco, var også direktør i et selskab af samme navn registreret i England, og selskabets tre ejere havde tidligere ejet anparter i det engelske selskab.
Kærende Ltd. afviste under sagen at oplyse, hvordan retssagen blev finansieret, og bestred, at der var grundlag for at sidestille selskabets hjemsted med det engelske selskabs. Selskabet henviste bl.a. til forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i TEUF artikel 18.
Højesteret bemærkede indledningsvis, at retsplejeloven § 321, stk. 1 efter forarbejderne finder tilsvarende anvendelse under anke iværksat af en udenlandsk sagsøger, jf. herved også Højesterets kendelse af 31. august 2017 (UfR 2017.3504).
Højesteret fandt, at kravet i § 321, stk. 1, 2. pkt., om, at anmodning om sikkerhedsstillelse skal fremsættes i (anke)svarskriftet, var opfyldt, da de indstævnte allerede i ankesvarskriftet havde taget forbehold for at kræve sikkerhedsstillelse, hvis afvisningspåstanden ikke blev taget til følge.
Højesteret lagde vægt på, at Kærende Ltd. havde været uden aktivitet i flere år, havde betydelig negativ egenkapital, at direktøren også var direktør i et engelsk selskab af samme navn, at ejerne tidligere havde ejet anparter i det engelske selskab, og at Kærende Ltd. hverken havde oplyst om finansieringen af sagen eller dokumenteret, at selskabets ledelse udøvede sine beføjelser i Cypern eller i øvrigt inden for EØS.
"På den baggrund finder Højesteret, at det ved stillingtagen til spørgsmålet om sikkerhedsstillelse må lægges til grund, at Kærende Ltd. ikke har hjemsted i EØS, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1, 1. pkt."
Højesteret tog herefter de indstævntes påstand om sikkerhedsstillelse til følge og stadfæstede landsrettens kendelse om, at Kærende Ltd. skulle stille sikkerhed på 150.000 kr. Der var ikke grundlag for at pålægge advokat Jens Hedegaard at hæfte solidarisk for sagsomkostninger efter retsplejeloven § 319.
I kæreomkostninger for Højesteret skulle Kærende Ltd. betale i alt 9.000 kr. fordelt med 2.000 kr. til hver af Indkærede 1 og Indkærede 2 og 2.500 kr. til hver af Indkærede 3 og Indkærede 4, med forrentning efter renteloven § 8 a.
