HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om en henvendelse fra en fleksjobber, der spurgte ind til en virksomheds politik om ikke at ansætte fleksjobbere, kunne sidestilles med en jobansøgning, der udløser godtgørelse for forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven. Retten fandt, at A, der havde rettet generel forespørgsel om virksomhedens politik, ikke kunne anses for at have ansøgt den konkrete mystery shopper-stilling i Roskilde. Da godtgørelse forudsætter en ansøgning, blev virksomheden frifundet, og landsrettens dom stadfæstet. Afgørelsen understreger sondringen mellem forbuddet mod diskriminerende annoncering (§ 5), der sanktioneres med bøde, og godtgørelsesordningen ved ansættelsesdiskrimination (§§ 2 og 7).
Customer Journey Denmark ApS indrykkede den 23. juni 2021 et stillingsopslag på Jobnet efter en mystery shopper til en enkeltstående opgave i en brillebutik i Roskilde. Opgaven indebar et besøg med evaluering af kundeoplevelsen og med et honorar på 200 kr. I opslaget var der henvist til virksomhedens hjemmeside for spørgsmål og ansøgning.
På virksomhedens hjemmeside fandtes en generel beskrivelse af jobbet som mystery shopper, herunder et afsnit om "Flexjob, dagpenge eller anden form for overførselsindkomst", hvori det fremgik:
Hvis du er tildelt flexjob, kan du desværre ikke påtage sig jobbet som mystery shopper.
A, der er visiteret til fleksjob, sendte den 5. juli 2021 en forespørgsel via virksomhedens kontaktformular med emnet "Hvorfor ikke?":
Hej med jer
Jeg kunne godt tænke mig at få uddybet hvorfor man ikke kan blive mystery shopper hvis man er fleksjobber.
CEO Rasmus Olesen svarede, at virksomhedens setup med mystery shopping opgaver ikke var foreneligt med brugen af fleksjobbere. A spurgte igen, men uden at henvise til den konkrete stilling i Roskilde.
Sagen havde forinden været behandlet ved Retten i Randers (BS-20371/2022-RAN), der frifandt virksomheden, og Vestre Landsret (BS-14687/2023-VLR), der stadfæstede byrettens dom. A ankede til Højesteret.
A nedlagde påstand om, at Customer Journey Denmark ApS skulle betale en godtgørelse på 25.000 kr. med procesrente fra den 8. juli 2021. Hun gjorde gældende, at virksomhedens udelukkelse af fleksjobbere på hjemmesiden indebar en direkte forskelsbehandling på grund af handicap i strid med forskelsbehandlingslovens § 2. Ifølge A var en formel ansøgning overflødig, da jobopslaget og hjemmesidens oplysninger allerede udelukkede hende. Hun anførte, at hendes henvendelse som minimum måtte sidestilles med en tilkendegivelse om at ville søge stillingen, og at virksomhedens svar udgjorde et afslag.
Customer Journey Denmark ApS påstod stadfæstelse af landsrettens dom – frifindelse. Virksomheden anførte, at jobopslaget alene vedrørte en enkeltstående opgave, og at de generelle oplysninger på hjemmesiden ikke var knyttet til opslaget. Formålet med oplysningen om fleksjob var at informere om, at der ikke fandtes faste mystery shopping-stillinger med et fast timetal – en information, virksomheden mente var relevant for fleksjobbere. A havde ifølge virksomheden ikke søgt den konkrete stilling, men blot rettet en generel forespørgsel om et job, der ikke eksisterede. Havde hun ansøgt om den opslåede opgave, ville hun være kommet i betragtning på lige fod med andre.
Forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, forbyder forskelsbehandling af bl.a. ansøgere ved ansættelse. § 5, stk. 1, forbyder diskriminerende annoncering, dvs. udsagn om, at personer med bestemte kendetegn (herunder handicap) ikke ønskes ansat. Godtgørelse for krænkelse ved overtrædelse af §§ 2-4 er hjemlet i § 7, stk. 1, mens overtrædelse af § 5 kun straffes med bøde, jf. § 8.
Af lovforarbejderne (Folketingstidende 1995-96, tillæg A, lovforslag nr. L 181, side 3545) fremgår den afgørende sondring:
Ved overtrædelse af lovens § 5 krænkes en meget bred kreds af lønmodtagere, nemlig hele den gruppe, der i en retsstridig annonce udelukkes fra at søge den pågældende stilling. Da det ikke er muligt at tilkende en bred udefineret kreds af lønmodtagere en godtgørelse, er overtrædelse af § 5 i stedet sanktioneret med bødeansvar.
Forarbejderne slår dermed fast, at godtgørelse forudsætter en individuel krænkelse, hvilket typisk manifesterer sig ved, at den pågældende har søgt den ledige stilling og er blevet diskrimineret i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Højesteret fastslog, at godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1 for krænkelse ved ansættelse som udgangspunkt forudsætter, at den pågældende har ansøgt om ansættelse hos arbejdsgiveren. Retten lagde afgørende vægt på karakteren af As henvendelse:
As henvendelse til Customer Journey Denmark den 5. juli 2021 fremstår som en generel forespørgsel om, hvorfor virksomheden ikke ville ansætte personer, der er visiteret til fleksjob. A henviste hverken i henvendelsen eller i den efterfølgende mailkorrespondance til den ledige stilling, der var opslået på Jobnet. Customer Journey Denmarks svar til hende angår heller ikke den ledige stilling, der var opslået på Jobnet.
Højesteret fandt derfor, at A ikke havde ansøgt om den konkrete stilling, og at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at en ansøgning er nødvendig. Der blev ikke taget stilling til, om virksomhedens generelle hjemmesideformulering i sig selv udgjorde en overtrædelse af annonceringsforbuddet i § 5, idet spørgsmålet alene angik krav om individuel godtgørelse.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter Customer Journey Denmark ApS frifindes for kravet om betaling af godtgørelse. A fik således hverken medhold i sit principale krav om 25.000 kr. eller det subsidiære.
Sagsomkostninger: Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller statskassen.
Dommen er afsagt af et femdommerkollegium bestående af Poul Dahl Jensen, Michael Rekling, Kurt Rasmussen, Rikke Foersom og Søren Højgaard Mørup.
