Uberettiget varetægtsfængsling i bandedrabssag: Politiets ubilagerede tip om alternativ gerningsmand begrunder ikke forhøjet tortgodtgørelse (Højesteret 4-1)

Politiets ubilagerede tip om alternativ gerningsmand Person3 (oktober–november 2017)

Forud for erstatningssøgendes anholdelse modtog efterforskerne to uafhængige tips fra politikollegaer om, at 'gerningsmand K' på ATK-fotoet i stedet kunne være Person3:

• 31. oktober 2017 kl. 15.14: E-mail fra Person2 (videresendt fra politiassistent Politiassistent3) til Politiassistent1, Politiassistent2 og fungerende vicepolitiinspektør om, at gerningsmand K kunne være identisk med Person3.
• 1. november 2017 kl. 09.33 og 09.38: E-mail fra specialkonsulent Person4 (og videresendt fra Person5) til Politiassistent1 – indeholdende et foto af Person3 i blå dynejakke måske magen til den, gerningsmand K bærer på ATK-billedet.

Tippene blev aldrig ført til rapport og aldrig gjort tilgængelige for anklagemyndighed, forsvareren eller retten. E-mailene gemtes i outlookundermappe med navnene "Tip på personer i biler" (Politiassistent1) og "Chopper" (Politiassistent2).

Der forekom intern opfølgning: billedsammenligning, DNA-søgning og kontakt til SEØ, som havde verserende aflytning mod Person3. Sagsbehandlerne og efterforskerne konkluderede internt, at Person3 ikke lignede gerningsmand K tilstrækkeligt. Politiassistent1 fandt ligheden med erstatningssøgende mere slående.

Forud for grundlovsforhøret den 6. december 2017 afholdtes et efterforskermøde med deltagelse af både efterforskere og anklagerne på sagen. Man sammenlignede ATK-fotoet med fotografier af både Person3 og erstatningssøgende og nåede til, at erstatningssøgende lignede mest. Heller ikke denne drøftelse resulterede i, at alternativet (Person3) præsenteres for forsvarer eller ret.

Den 12.–13. marts 2019 – umiddelbart inden domsforhandlingens afslutning – fremkom kildeoplysninger fra LTF-miljøet: Person3 skulle have befundet sig i Dubai af frygt for at blive afsløret som manden på ATK-fotoet. En efterfølgende gennemgang af efterforskningen afslørede de to gemte tip. Person3 fængsledes in absentia af Retten på Frederiksberg den 28. maj 2019 og efterlystes den 17. juni 2019.

DUP-efterforskning og forældt strafansvar: Pligtforsømmelse anerkendt, tiltale undtægtet

Advokat Jane Ranum anmeldte den 30. april 2019 politiet og anklagemyndigheden til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) for grov pligtforsømmelse.

DUP's afgørelse af 7. maj 2019: DUP indledte efterforskning alene for de ubilagerede tips. Den øvrige del af anmeldelsen – anklagemyndighedens påståede overtrædelse af objektivitetsprincippet ved at protestere mod forsvarets retsanmodninger, jf. Retsplejeloven § 96, stk. 2 – afvistes.

Statsadvokatens afgørelse af 1. oktober 2020: Statsadvokaten i København standsede efterforskningen mod Politiassistent1, Politiassistent2 og fg. vicepolitiinspektør Vicepolitiinspektør for Straffeloven § 157 (grov pligtforsømmelse). Begrundelse: manglende bilagering skyldtes forglemmelse og ekstrem travlhed under bandekonflikt; der var faktisk gennemført efterforskning mod Person3 (DNA, billedsammenligning, SEØ-kontakt); forholdet nåede ikke tersklen for grov pligtforsømmelse. Statsadvokaten fandt det dog "meget beklageligt", at oplysningerne ikke var fremlagt for anklagemyndighed, forsvar og ret, og sendte sagen til Københavns Politi til disciplinær vurdering.

Rigsadvokatens afgørelse af 29. november 2020: Rigsadvokaten tiltrådte standsningen og tilføjede selvstændigt, at strafansvaret var forældet:

• Straffeloven § 157, stk. 1: strafferamme max 4 måneders fængsel (stk. 2: max 1 år for ledende stillinger)
• Forældelsesfrist 2 år, jf. Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 1
• Fristen løb senest fra grundlovsforhøret den 6. december 2017 og udløb den 6. december 2019
• Ingen af de tre polititjenestemænd var sigtet inden fristens udløb

„Jeg finder det særdeles beklageligt, at oplysningerne ikke tidligere har været fremlagt for anklagemyndigheden, forsvaret og retten.“ – Rigsadvokaten

DUP meddelte i august 2022, at sagen var lukket, og at der ikke var gennemført adfærdsklagesag.

Administrativ erstatningsbehandling: 995.986 kr. udbetalt, forhøjelse og fuld tabt arbejdsfortjeneste nægtet

Det samlede erstatningskrav (brev af 28. marts 2019):

De 200 % forhøjelse var sammensat af 100 % for drabsforsøgssigtelse + yderligere 100 % for grove pligtforsømmelser, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1 og Retsplejeloven § 1018 h.

Statsadvokatens afgørelse af 5. oktober 2020 – takstmæssig opgørelse:

Yderligere 100 % forhøjelse for pligtforsømmelse nægtedes med henvisning til U 1997.1498 H: ikke engang hjemmelløs frihedsberøvelse begrunder i sig selv afvigelse fra standardtaksten.

Tabt arbejdsfortjeneste – beregningsgrundlaget:

Erstatningssøgende fremlagde ansættelseskontrakt med Selskab1 dateret 4. december 2017 (dagen før anholdelsen) samt arbejdsgivererklæring om 475.277,62 kr. tabt løn baseret på fuld 37-timers uge. Kontrakten var dog ikke underskrevet af erstatningssøgende og specificerede variabel arbejdstid fra 0 til 37 timer pr. uge.

SKAT-oplysninger viste ingen indkomst i 2016 og 2017, ingen indkomst fra løsladelsen til oktober 2019. Faktisk arbejde efterfølgende:

Gennemsnitlig månedlig indkomst i perioden: 10.775,52 kr. Frihedsberøvelsen 15,4 måneder × 10.775,52 kr. + 12,5 % feriepenge = 186.685,87 kr.

Rigsadvokaten stadfæstede den 29. november 2020 uden ændringer og tilføjede, at ubehaget ved varetægtsfængslingen ikke påvirkes af eventuelle myndighedsfejl. Afgørelsen var endelig, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 3.

Parternes anbringender og tre instansers behandling (2021–2025)

Krav indbragt for domstolene:

Erstatningssøgendes anbringender:

• Efterforskerne fulgte ét tip på erstatningssøgende frem for to uafhængige kvalificerede tips på Person3 (tilmed ledsaget af foto i potentielt matchende tøj)
• Manglende rapportering er i strid med Retsplejeloven § 744
• Forsvareren fik ikke aktindsigt i de to tips
• Københavns Politi har erkendt fejlen og indskærpet rapportpligten
• DUP/statsadvokatens længde sagsbehandlingstid muliggjorde forældelse
• Culpaansvar efter Retsplejeloven § 1018 h, jf. bl.a. TfK 2005.508 Ø
• EMK artikel 6: krænket ved undersøgelse af forsvarerens adgang til bevismateriale
• Praksis med forhøjet erstatning: U 1989.266 V, U 1995.548 Ø, LM 95/12, U 1996.1088 V, TfK 2011.875/2 Ø

Anklagemyndighedens anbringender:

• Allerede ydet 100 % forhøjelse for sigtelsens alvorlige karakter
• Ubehaget ved varetægtsfængslingen påvirkes ikke af myndighedsfejl, jf. U 1997.1498 H
• Ingen ganske særlige forhold; varetægtsfængslingen var ikke ekstraordinært belastende
• Tabt arbejdsfortjeneste: ingen indkomst forud for anholdelsen; variabel kontrakt; utilstrækkelig dokumentation

Byrettens dom (16. februar 2023, sag 8607/2021): Anklagemyndigheden frifundet. Retten lagde til grund, at Retsplejeloven § 744-rapportpligten ikke var iagttaget, og at væsentlige oplysninger ikke var fremlagt for forsvareren. Retten fandt imidlertid, at ubehaget ikke var påvirket heraf, og at der ikke forelå ganske særlige forhold (U 1997.776 H; U 1997.1498 H). Erstatningssøgende betalte 13.825 kr. + moms af det samlede salær på 20.737,50 kr., resten af statskassen.

Landsrettens dom (Østre Landsret, 1. maj 2025, S-799-23): Landsdommerne Michael Schaumburg-Müller, Louise Saul og Anne Ruberg-Wurms (kst.) tiltrådte byrettens begrundelse i sin helhed og stadfæstede. Særskilt fremhævedes, at erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste var skønsmæssigt fastsat på grundlag af faktisk efterfølgende indtægter, og at kontraktens variabel arbejdstid fra 0–37 timer/uge talte imod den krævede fulde 37-timers beregning.

Højesterets dom (4-1): Myndighedsfejl alene udgør ikke 'ganske særlige forhold' – dissens fra Jens Kruse Mikkelsen

Højesteret (5 dommere) stadfæstede landsrettens dom. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.

Det retlige udgangspunkt: Højesteret bekræftede, at samlet godtgørelse efter Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1 for "lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold" skal ydes i overensstemmelse med de administrativt fastsatte årligt regulerede takster, medmindre ganske særlige forhold begrunder fravigelse, jf. U 1997.776 H og UfR 2010.540.

Flertallet (4 dommere: Hanne Schmidt, Kurt Rasmussen, Lars Apostoli og Peter Mørk Thomsen):

„Vi finder, at der ved vurderingen af, om der foreligger ganske særlige forhold, skal tages udgangspunkt i den erstatningssøgendes situation i forbindelse med frihedsberøvelsen. Der skal herunder tages hensyn til navnlig, om frihedsberøvelsen har været forbundet med særligt ubehag eller lidelse for den erstatningssøgende og til eventuelle særlige konsekvenser af frihedsberøvelsen. Det forhold, at der er begået fejl af myndighederne af betydning for frihedsberøvelsen, kan som det klare udgangspunkt ikke i sig selv begrunde en forhøjelse i forhold til standardtaksterne, jf. herved Højesterets dom af 12. september 1997 (UfR 1997.1498) og Højesterets dom af 17. oktober 2011 (UfR 2012.276).“

Flertallet anerkendte, at politiets fejl var ”særdeles beklagelig“ og kan have haft betydning for frihedsberøvelsen, men fandt, at fejlene ikke udgør ganske særlige forhold, der begrunder yderligere forhøjelse. Erstatningssøgende havde allerede modtaget standardtaksten med 100 % forhøjelse (i alt 808.000 kr.).

EMK artikel 6: Flertallet afviste tillige selvstændig godtgørelse for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, idet undladelsen ikke var tilsigtet, anklagemyndigheden havde erkendt og beklaget fejlen, og erstatningssøgende allerede havde modtaget 808.000 kr.

Mindretallet – dommer Jens Kruse Mikkelsen (dissens for yderligere 404.000 kr.):

Jens Kruse Mikkelsen var principielt uenig i flertallet og anlagde en nuanceret retsopfattelse:

„Jeg finder, at meget grove myndighedsfejl efter omstændighederne kan udgøre sådanne ganske særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af de administrativt fastsatte takster for erstatning for ikke-økonomisk skade (tort mv.) ved uberettiget varetægtsfængsling. Der er efter min opfattelse forskel på den krænkelse, man som varetægtsfængslet udsættes for ved et efterforskningsmæssigt fejlskøn eller en ekspeditionsfejl sammenholdt med den situation, hvor f.eks. en meget grov myndighedsfejl har ført til, at ikke alle relevante og væsentlige oplysninger er tilgået forsvareren og retten.“

Jens Kruse Mikkelsen lagde navnlig vægt på:

• Mistankegrundlaget for alle 466 dages frihedsberøvelse hvilede udelukkende på ATK-fotoidentifikationen
• Retten ved grundlovsforhøret den 6. december 2017 alene præsenteres for erstatningssøgende som mulig gerningsmand – uanset at to politiansatte i mails af 31. oktober og 1. november 2017 havde udpeget Person3
• Forud for grundlovsforhøret afholdtes et efterforskermøde med anklagerne, hvor man sammenlignede fotos af begge og enedes om, at erstatningssøgende lignede ATK-fotoet mest – heller ikke dette præsenteredes for forsvareren eller retten

Jens Kruse Mikkelsen voterede for at tilkende erstatningssøgende yderligere 404.000 kr. i erstatning for ikke-økonomisk skade (samlet 200 % forhøjelse = 1.212.000 kr.).

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (enstemmigt):

Højesteret tiltrådte enstemmigt, at erstatningssøgende ikke havde ført bevis for tab ud over de allerede tilkendte 186.685,87 kr. Ansættelseskontraktens variable 0–37-timers-klængsel og den faktiske meget lavere arbejdstid efterfølgende udelukkede arbejdsgiverens fulde 37-timersberegning.

Konklusion: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.