Højesteret: Politiets ubilagerede tip om alternativ gerningsmand begrunder ikke forhøjet erstatning for uberettiget varetægtsfængsling (Sag 80/2025)

Erstatningskravets omfang og allerede udbetalt kompensation

Erstatningssøgende krævede den 28. marts 2019 erstatning for den uberettigede frihedsberøvelse efter Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1. Anklagemyndigheden imødekom delvist kravet og udbetalte:

Yderligere 100 % forhøjelse for myndighedsfejl blev nægtet med henvisning til fast Højesteretspraksis.

For Højesteret krævede Erstatningssøgende herefter:

Parternes anbringender for Højesteret

Erstatningssøgende gjorde gældende:

• Anklagemyndigheden har erkendt fejl under efterforskningen. Fejlen er så grov, at der foreligger sådanne ganske særlige forhold, at standardtaksterne bør fraviges.
• Han er ikke blevet tilstrækkeligt kompenseret alene ved myndighedernes beklagelse og takstmæssig erstatning med 100 % tillæg.
• Han følte sig særdeles krænket og ringeagtet; politiet så bort fra argumenter for hans uskyld, nedgjorde ham og lod hånt om hans forklaring.
• Det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, at forsvareren ikke modtog alt relevant materiale.
• Det fulde krav på tabt arbejdsfortjeneste er dokumenteret ved skriftlig dokumentation fra arbejdsgiveren.

Anklagemyndigheden gjorde gældende:

• Den samlede godtgørelse skal ydes efter de administrativt fastsatte takster, medmindre ganske særlige forhold begrunder fravigelse, jf. UfR 1997.776 H og UfR 2010.540 H.
• Det forhold, at frihedsberøvelsen har savnet hjemmel, kan ikke i sig selv begrunde forhøjelse, jf. UfR 1997.1498 H.
• Politiet har begået en særdeles beklagelig fejl, men Erstatningssøgende er ikke som følge heraf blevet påført en større krænkelse eller større ubehag.
• Der er ikke ført bevis for tabt arbejdsfortjeneste ud over det allerede tilkendte; ansættelseskontrakten indeholdt variabel arbejdstid (0–37 timer/ugen), og Skattestyrelsen oplyste, at han ingen indtægter havde i årene forud.

Flertallets begrundelse (4 dommere): Myndighedsfejl udgør ikke 'ganske særlige forhold'

Dommerne Hanne Schmidt, Kurt Rasmussen, Lars Apostoli og Peter Mørk Thomsen udtalte:

"Vi finder, at der ved vurderingen af, om der foreligger ganske særlige forhold, skal tages udgangspunkt i den erstatningssøgendes situation i forbindelse med frihedsberøvelsen. Der skal herunder tages hensyn til navnlig, om frihedsberøvelsen har været forbundet med særligt ubehag eller lidelse for den erstatningssøgende og til eventuelle særlige konsekvenser af frihedsberøvelsen. Det forhold, at der er begået fejl af myndighederne af betydning for frihedsberøvelsen, kan som det klare udgangspunkt ikke i sig selv begrunde en forhøjelse i forhold til standardtaksterne."

Flertallet henviste til UfR 1997.1498 H og UfR 2012.276 H og anerkendte, at politiets fejl var "særdeles beklagelig" og kan have haft betydning for frihedsberøvelsen. Men fejlene udgør ikke ganske særlige forhold, der begrunder yderligere forhøjelse.

Ved vurderingen lagde flertallet vægt på:

• Anklagemyndigheden har erkendt og beklaget fejlen
• Der har ikke været tale om en tilsigtet undladelse
• Erstatningssøgende har allerede modtaget 808.000 kr. i erstatning for ikke-økonomisk skade

EMRK artikel 6: Flertallet afviste særskilt godtgørelse for påstået krænkelse.

Mindretallets begrundelse – dissens (dommer Jens Kruse Mikkelsen)

Dommer Jens Kruse Mikkelsen fandt, at sagen adskilte sig fra de tidligere højesteretsdomme og mente, at der forelå ganske særlige forhold:

"Jeg finder, at meget grove myndighedsfejl efter omstændighederne kan udgøre sådanne ganske særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af de administrativt fastsatte takster. Der er efter min opfattelse forskel på den krænkelse, man som varetægtsfængslet udsættes for ved et efterforskningsmæssigt fejlskøn eller en ekspeditionsfejl sammenholdt med den situation, hvor f.eks. en meget grov myndighedsfejl har ført til, at ikke alle relevante og væsentlige oplysninger er tilgået forsvareren og retten."

Mindretallet fremhævede navnlig:

• Hele grundlaget for varetægtsfængslingen i 466 dage var udelukkende ATK-fotoidentifikationen
• Retten ved grundlovsforhøret fik alene Erstatningssøgende præsenteret som mulig gerningsmand, uanset at to politiansatte i mails havde udpeget Person3
• Der blev afholdt et efterforskermøde med anklagerne, hvor man sammenlignede fotos – men heller ikke dette præsenteredes for forsvareren eller retten

Jens Kruse Mikkelsen stemte for at tilkende yderligere 404.000 kr. i erstatning for ikke-økonomisk skade (i alt 200 % forhøjelse = 1.212.000 kr.).

Højesterets afgørelse og konklusion

Erstatning for ikke-økonomisk skade – Afgørelse efter stemmeflertal (4-1):

Erstatningen for ikke-økonomisk skade fastholdes til 808.000 kr. Der er ikke grundlag for yderligere forhøjelse. De begåede myndighedsfejl udgør ikke sådanne ganske særlige forhold, der kan begrunde fravigelse af standardtaksterne.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste – Enstemmigt:

Erstatningssøgende har ikke ført bevis for tab ud over allerede tilkendte 186.685,87 kr. Ansættelseskontraktens variable 0–37-timers arbejdstid og manglende dokumentation for tidligere indkomst talte imod det krævede fulde beløb.

Domskonklusion:

• Landsrettens dom stadfæstes
• Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret

Dommen bekræfter, at vurderingen af ganske særlige forhold efter Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1 fokuserer på den frihedsberøvedes subjektive situation og lidelse under frihedsberøvelsen – ikke på myndighedernes adfærd eller fejl. Myndighedsfejl kan som klart udgangspunkt ikke i sig selv løfte denne tærskel, uanset at fejlen kan have haft konkret betydning for frihedsberøvelsens varighed.