Erstatning for uberettiget varetægtsfængsling: Myndighedsfejl udgør ikke 'ganske særlige forhold' — Sag 80/2025

Flertallet (4 dommere): Myndighedsfejl udgør som udgangspunkt ikke 'ganske særlige forhold'

Hanne Schmidt, Kurt Rasmussen, Lars Apostoli og Peter Mørk Thomsen opstillede følgende kriterier for vurderingen af "ganske særlige forhold":

"Der skal tages udgangspunkt i den erstatningssøgendes situation i forbindelse med frihedsberøvelsen. Der skal herunder tages hensyn til navnlig, om frihedsberøvelsen har været forbundet med særligt ubehag eller lidelse for den erstatningssøgende og til eventuelle særlige konsekvenser af frihedsberøvelsen."

Flertallet fastholdt i forlængelse af UfR 1997.1498 H og UfR 2012.276 H, at:

• Vurderingen centrerer sig om den erstatningssøgendes subjektive oplevelse under frihedsberøvelsen
• Myndighedsfejl kan som det klare udgangspunkt ikke i sig selv begrunde forhøjelse
• Det er uden betydning for dette udgangspunkt, at fejlen kan have haft konkret indflydelse på frihedsberøvelsens varighed

Selvom anklagemyndigheden erkendte fejlen, og selvom E allerede had modtaget en forhøjelse med 100 % som følge af drabsforsøgssigtelsen, fandt flertallet, at fejlene under efterforskningen ikke nåede op til tærsklen for "ganske særlige forhold".

Dissens: Jens Kruse Mikkelsen — grove myndighedsfejl kan begrunde forhøjelse

Jens Kruse Mikkelsen nåede til det modsatte resultat og fremhævede en principiel skelnen:

• Et efterforskningsmæssigt fejlskøn eller en ekspeditionsfejl kan ikke begrunde forhøjelse
• Men en meget grov myndighedsfejl, der har ført til, at ikke alle relevante og væsentlige oplysninger tilgik forsvareren og retten, kan udgøre "ganske særlige forhold"

I den konkrete sag fandt han, at tærsklen var overskredet:

1. Hele varetægtsfængslingens mistankegrundlag i alle 466 dage var udelukkende baseret på ATK-udpegningen af E
2. To mails fra 31. oktober og 1. november 2017 navngav en anden mulig forsædepassager — nåede aldrig forsvareren/retten
3. Et efterforskermøde inden grundlovsforhøret sammenlignede begge kandidater — heller ikke dette tilgik forsvareren eller retten
4. Retten ved grundlovsforhøret fik alene E præsenteret som mulig gerningsmand, uden kendskab til alternativet

"Jeg finder efter en samlet vurdering, at dette udgør en så grov myndighedsfejl, der indebærer en sådan yderligere krænkelse af E, at der er grundlag for at forhøje erstatningen i forhold til standardtaksterne for uberettiget varetægtsfængsling med 100 %, således at erstatningen forhøjes med i alt 200 %."

Jens Kruse Mikkelsen stemte for at tilkende E yderligere 404.000 kr. i erstatning for ikke-økonomisk skade.

EMRK artikel 6 og kravet om yderligere tabt arbejdsfortjeneste

EMRK artikel 6

E anførte, at det var i strid med EMRK artikel 6, at hans forsvarer ikke modtog alle relevante oplysninger, herunder oplysninger der pegede mod en anden gerningsmand. Flertallet afviste en særskilt godtgørelse herfor med henvisning til tre forhold:

• Der kunne ikke lægges til grund, at undladelsen var tilsigtet
• Anklagemyndigheden havde erkendt og beklaget fejlen
• E havde allerede modtaget 808.000 kr. i erstatning for ikke-økonomisk skade

Tabt arbejdsfortjeneste

Højesteret tiltrådte enstemmigt landsrettens begrundelse. E havde ikke ført bevis for yderligere tabt arbejdsfortjeneste ud over de allerede tilkendte 186.685,87 kr., navnlig fordi:

• Skattestyrelsen oplyste, at E ingen registrerede indtægter havde i de forudgående år
• Den ansættelseskontrakt, der var indgået dagen før varetægtsfængslingen, indeholdt variabel arbejdstid mellem 0 og 37 timer pr. uge

Højesterets afgørelse: Stadfæstelse 4-1 — ingen yderligere erstatning tilkendt

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med stemmerne 4 mod 1:

Dommen bekræfter og præciserer den linje, der er udstukket siden UfR 1997.776 H: vurderingen af, om der foreligger "ganske særlige forhold", som kan begrunde fravigelse af standardtaksterne, fokuserer på den frihedsberøvedes subjektive situation og lidelse — ikke på myndighedernes adfærd eller fejl. Myndighedsfejl kan som klart udgangspunkt ikke i sig selv løfte denne tærskel, uanset at fejlen kan have haft konkret betydning for frihedsberøvelsens varighed.

Dissensen ved Jens Kruse Mikkelsen efterlader åbent, om en tilstrækkeligt grov og systemisk myndighedsfejl under helt særlige omstændigheder ville kunne kvalificere — dette spørgsmål er ikke endeligt lukket af flertallet, der blot fandt, at betingelserne ikke var opfyldt i denne sag.