HøjesteretHøjesteret frifinder en fransk statsborger for forsætlig bistand til ulovlig indrejse, efter at han via BlaBlaCar-appen transporterede en marokkansk passager uden gyldig rejselegitimation fra Hamburg til Danmark. Højesteret fastslår, at de faktiske omstændigheder ikke er tilstrækkelige til at begrunde forsæt i form af dolus eventualis (positiv indvilligelse) efter Udlændingeloven § 59, stk. 8, nr. 1, og ophæver dermed landsrettens dom om 30 dages ubetinget fængsel og udvisning med 6 års indrejseforbud.
Den 2. januar 2022 kørte Tiltalte, en fransk statsborger, fra Orléans til København sammen med sin hustru. Via appen BlaBlaCar havde han aftalt med Person 1, at denne og én ekstra passager kunne køre med fra Hamborg til København mod betaling.
Da bilen blev standset ved grænsekontrollen i Rødbyhavn:
Vidne talte lidt fransk og engelsk.
Retten i Nykøbing Falster (dom af 23. marts 2022, j.nr. 1-800/2022) og Østre Landsrets 19. afdeling (dom af 24. april 2025, S-939-22) fandt begge Tiltalte skyldig i overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 8, nr. 1 for forsætligt at have bistået Vidne med ulovligt at rejse ind i Danmark.
Forsætsformen var dolus eventualis (positiv indvilligelse): Tiltalte indså efter retternes opfattelse, at det var muligt, at Vidne ikke lovligt kunne indrejse i Danmark, og forholdt sig psykologisk accepterende til denne mulighed.
Landsrettens dom:
| Element | Afgørelse |
|---|---|
| Straf | 30 dages ubetinget fængsel |
| Udvisning | Ja, med indrejseforbud i 6 år |
| Hjemmel for udvisning | Dagældende udlændingelov § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, og § 24, nr. 2 |
Tiltalte ankede med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse og frifindelse for udvisning.
De faktiske omstændigheder, som landsretten lagde til grund, kan ikke begrunde, at Tiltalte indså muligheden for ulovlig indrejse og forholdt sig accepterende hertil. Sagen adskiller sig fra UfR 2012.1101 H, hvor der forelå bevismæssige omstændigheder om tiltaltes subjektive forhold.
Byrettens dom blev afsagt i marts 2022, og landsretten behandlede først ankesagen ca. 3 år senere. En sag af denne karakter er ikke kompleks. Straffen burde bortfalde eller nedsættes efter Straffeloven § 83 og § 82, nr. 13.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse og anførte navnlig:
Landsretten formulerede og anvendte forsætsbegrebet på samme måde som Højesteret i UfR 2012.1101 H. Højesteret kan ikke efterprøve bevisbedømmelsen vedrørende skyldsspørgsmålet, jf. Retsplejeloven § 933, stk. 2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis.
En samlet behandlingstid på ca. 3 år og 4 måneder i to instanser udgør ikke i sig selv en krænkelse af EMRK artikel 6. Tiltalte har alene risikeret en kortere frihedsstraf og udvisning fra et land, han ikke har særlig tilknytning til. Han var på fri fod under hele sagen.
Betingelserne for udvisning af en EU-statsborger er opfyldt, jf. Udlændingeloven § 26 b og EU-opholdsdirektivets artikel 27 og 28. Bistand til ulovlig indrejse er en trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse. Tiltalte kan rejse fra Norge til Frankrig via direkte fly eller kørsel uden om Danmark.
Højesteret (5 dommere) tager Tiltaltes frifindelsespåstand til følge.
For at der foreligger forsæt i form af dolus eventualis (positiv indvilligelse) efter Udlændingeloven § 59, stk. 8, nr. 1 er det en betingelse, at:
Denne standard følger af UfR 2012.1101 H.
Højesteret kan ikke efterprøve den konkrete bevisbedømmelse vedrørende skyldsspørgsmålet, jf. Retsplejeloven § 933, stk. 2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis. Højesteret kan derimod tage stilling til, om landsretten har anvendt forsætsbegrebet rigtigt, og om de faktiske omstændigheder kan begrunde forsætkonklusionen.
De af byretten og landsretten opsummerede faktiske omstændigheder:
Højesteret finder, at de faktiske omstændigheder, som landsretten har lagt til grund, ikke kan begrunde konklusionen om, at Tiltalte handlede forsætligt i form af dolus eventualis (positiv indvilligelse). De anførte faktiske omstændigheder giver således ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at han indså, at det var muligt, at Vidne ikke lovligt kunne indrejse i Danmark, og at han psykologisk forholdt sig accepterende til denne mulighed.
Betingelserne for dolus eventualis er ikke opfyldt. Tiltalte frifindes.
Da Tiltalte frifindes, er der ikke anledning til at tage stilling til de subsidiære påstande om formildelse som følge af lang sagsbehandlingstid (EMRK artikel 6) eller frifindelse for udvisning.