Varetægtsfængsling under anke trods lang berammelsestid i landsretten

Tiltalens alvor og sagens forløb

T blev anholdt den 22. september 2024 og sigtet for bl.a. voldtægt, psykisk vold og grov vold. Ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 10. marts 2025 blev han fundet skyldig i:

• Fire voldtægter efter Straffeloven § 216, stk. 1, jf. til dels § 225
• Psykisk vold efter Straffeloven § 243, jf. § 247, stk. 1
• Grov vold i gentagelsestilfælde efter Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1
• Kørsel i frakendelsestiden efter Færdselsloven § 117 a, stk. 1

Straffen blev fastsat til 3 år og 6 måneders fængsel. T ankede dommen ved domsafsigelsen med påstand om frifindelse, mens anklagemyndigheden kontraankede med påstand om skærpelse.

Varetægtsfængsling under anke og proportionalitet

Landsretten berammede ankesagen til hovedforhandling den 1. og 2. december 2026, hvilket betød en samlet varetægtsfængsling på ca. 2 år og 2 måneder før endelig dom.

T gjorde gældende, at:

• Den lange sagsbehandlingstid gjorde fortsat fængsling uproportional efter Retsplejeloven § 762, stk. 3
• Han ville være tæt på prøveløsladelse, som normalt kan opnås efter 2/3 af straffen (2 år og 4 måneder), jf. Straffeloven § 38, stk. 1
• Den lange berammelsestid krænkede retten til rettergang inden for rimelig tid efter Menneskerettighedskonventionens artikel 6

Højesteret fandt, at den forventede samlede fængslingstid på 2 år og 2 måneder lå under det tidspunkt, hvor T normalt ville kunne opnå prøveløsladelse (2 år og 4 måneder). Varetægtsfængslingen var derfor ikke i strid med proportionalitetsbegrænsningen.

Sagsbehandlingstid og procesledende anvisninger

Selvom landsrettens berammelsestid på ca. 1 år og 9 måneder var usædvanlig lang, kunne dette ikke føre til løsladelse på det foreliggende tidspunkt.

Højesteret understregede, at Retsplejeloven § 843 a kræver, at sager med varetægtsfængslede tiltalte fremmes hurtigst muligt. Fire dommere bemærkede:

"I den foreliggende sag, hvor den berammede hovedforhandling på berammelsestidspunktet lå langt ude i fremtiden, og hvor den tiltalte er varetægtsfængslet frem til dom i ankesagen, bør landsretten løbende vurdere, om det vil være muligt at fremrykke hovedforhandlingen."

Spørgsmålet om en eventuel krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 6 og konsekvenserne heraf (eksempelvis strafreduktion) skulle afgøres endeligt i forbindelse med selve hovedforhandlingen i ankesagen.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling af T frem til dom i ankesagen. Retten fandt, at:

• Betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 2 var opfyldt på grund af kriminalitetens grove karakter
• Proportionalitetsvurderingen talte for fortsat fængsling, da varetægtsfængslingstiden lå under tidspunktet for potentiel prøveløsladelse
• Mindre indgribende foranstaltninger efter Retsplejeloven § 765 ikke var egnede til at opfylde varetægtsfængslingens formål

Bestemmelse: Landsrettens kendelse stadfæstes. Statskassen betaler kæreomkostningerne for Højesteret.