HøjesteretHøjesteret afviste et kæremål indgivet af en tiltalt mod Østre Landsrets berammelse af en hovedforhandling til 2027. Tiltalte havde påberåbt sig en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention pga. den lange ventetid, men valgte at frafalde sin anke, hvorefter Højesterets flertal fastslog, at han ikke længere havde en retlig interesse i sagen.
Ved Retten i Glostrups dom af 2. december 2024 blev T idømt 20 års fængsel og udvisning for bestandig for omfattende indsmugling og distribution af narkotika samt ulovlig våbenbesiddelse. Retten anvendte Straffeloven § 88, stk. 1 til at overstige den almindelige strafferamme i § 191, da der var tale om et kvantum på over 849 kg og særligt skærpende omstændigheder. T var blevet anholdt i april 2022 og har været varetægtsfængslet gennem hele sagen. Den 7. december 2024 anked T dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse eller subsidiært formildelse.
Landsretten berammede hovedforhandlingen til 17 retsdage i april-juni 2027, hvilket ville betyde en samlet sagsbehandlingstid på over 5 år fra anholdelsen. T påstod, at den lange ventetid strid mod hurtighedsprincippet i Retsplejeloven § 843a samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 1, og artikel 5, stk. 3. Landsretten fastholdt den fortsatte varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1, idet den konkrete sag var omfattende, alvorlig og nødvendiggjorde en lang forhandlingstid, hvilket ikke var i strid med proportionalitetskravene i § 762, stk. 3.
Efter at have fået Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe berammelsesbeslutningen for Højesteret, valgte T den 29. august 2025 at frafalde sin anke af byretsdommen. Anklagemyndigheden frafaldt sin kontraanke den 9. september 2025, hvorefter Østre Landsret aflyste den planlagte hovedforhandling i 2027.
Et flertal af fire dommere fandt, at T efter frafaldet af anken og aflysningen af hovedforhandlingen ikke længere havde den fornødne retlige interesse i at få prøvet, om berammelsen ville have udgjort en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 1. Dommer Søren Højgaard Mørup stemte imod og mente, at T uanset frafaldet havde retlig interesse i en prøvelse af berammelsen set i lyset af den fortsatte varetægtsfængsling og den betydelige ventetid. Kæremålet afvises herefter efter stemmeflertallet, og statskassen betaler kæreomkostningerne for Højesteret.
