HøjesteretI denne sag har Højesteret taget stilling til, om en sigtet, der er idømt 3 år og 6 måneders fængsel for bl.a. voldtægt og grov vold, bør forblive varetægtsfængslet frem til dom i landsretten. Sagen rejser spørgsmål om proportionaliteten ved en lang varetægtsfængsling samt eventuel krænkelse af retten til en rettergang inden for rimelig tid. Højesteret har afklaret, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling er opfyldt på trods af den lange berammelvestid.
Tiltalte 2 blev den 22. september 2024 anholdt og sigtet for voldtægt, psykisk vold og grov vold. Ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 10. marts 2025 blev han fundet skyldig i fire voldtægter, psykisk vold, grov vold samt kørsel i frakendelsestiden og idømt 3 år og 6 måneders fængsel. Tiltalte 2 ankede dommen ved domsafsigelsen, mens anklagemyndigheden kontraankede. Østre Landsret berammede ankesagen til hovedforhandling den 1. og 2. december 2026 og traf den 4. juni 2025 kendelse om, at Tiltalte 2 skulle være varetægtsfængslet under anken frem til dom.
Ifølge Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1 kan en sigtet varetægtsfængsles, når der foreligger særlig bestyrket mistanke, og hensynet til retshåndhævelsen kræver, at sigtede ikke er på fri fod. Varetægtsfængsling kræver en konkret vurdering af forholdets grovhed og proportionalitet. Ifølge lovens § 762, stk. 3, må frihedsberøvelsen ikke stå i misforhold til den forvoldte forstyrrelse, sagens betydning og den ventede retsfølge. I vurderingen indgår også muligheden for prøveløsladelse til normal tid efter Straffeloven § 38, stk. 1. Tiltalte 2 mente, at den lange berammelvestid på 1 år og 9 måneder stod i strid med Retsplejeloven § 843 a, stk. 1 og Menneskerettighedskonventionens artikel 6, og at mindre indgribende foranstaltninger efter Retsplejeloven § 765, stk. 2 burde anvendes i stedet for fuld varetægtsfængsling.
Højesteret fandt, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at Tiltalte 2 ikke er på fri fod på grund af forbrydelsernes grovhed og karakter. Flertallet stadfæstede varetægtsfængslingen frem til dom og bemærkede, at den lange berammelvestid ikke straks kræver løsladelse, men at landsretten bør løbende vurdere muligheden for at fremrykke hovedforhandlingen. Spørgsmålet om en eventuel krænkelse af retten til rettergang inden for rimelig tid skal afgøres i hovedforhandlingen. Dommer Søren Højgaard Mørup tilsluttede sig resultatet, men påpegede, at den lange behandlingstid sandsynligvis udgør en krænkelse af konventionens artikel 6, stk. 1, hvilket bør medføre strafreduktion eller erstatning ved domsafsigelsen. Højesteret konkluderede, at betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt, og at mindre indgribende foranstaltninger ikke er egnede. Landsrettens kendelse stadfæstes, og statskassen betaler kæreomkostningerne.
