HøjesteretSagen handler om strafudmåling for besiddelse af 10 kg ketamin med henblik på videreoverdragelse. Højesteret reducerede straffen fra 8 år til 7 år, idet der blev anvendt en tilståelsesrabat efter kategori 3, da tilståelsen skete ca. to måneder efter anholdelsen og ikke sparede politiet for en længere efterforskning, men dog muliggjorde behandling som en tilståelsessag.
Tiltalte blev dømt i Retten i Roskilde og Østre Landsret til 8 års fængsel for at have været i besiddelse af 10 kg ketamin med henblik på videreoverdragelse. Han ankede dommen til Højesteret og påstod en strafnedsættelse til 6 år og 6 måneder. Tiltalte argumenterede for, at tilståelsen bør falde ind under kategori 2 af Højesterets kategorier for tilståelsesrabat, hvilket ville medføre en rabat på mellem 20 % og 1/3.
Højesteret fastslog, at straffens udmåling beror på en konkret vurdering. Uden hensyntagen til reststraffen og tilståelsesrabat ville straffen være fængsel i 8 år. I skærpende retning lagde retten vægt på den store mængde ketamin (10 kg) og at forholdet blev begået kort tid efter prøveløsladelse fra en tidligere fængselsstraf. I formildende retning blev der lagt vægt på Tiltaltes underordnede rolle som transportør og det beskedne vederlag på 7.000 kr.
Højesteret henviste til Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9 om tilståelsesrabat. Retten fandt, at tilståelsen, der skete ca. to måneder efter anholdelsen, ikke sparede politiet for en længere efterforskning, da stoffet var fundet ved anholdelsen. Sagen blev derfor placeret i kategori 3, som medfører en reduktion på 10-20 %. Tilståelsen medførte dog en vis ressourcebesparelse ved, at sagen kunne gennemføres som en tilståelsessag.
Højesteret reducerede straffen med 1 år (12,5 %), hvilket er inden for rammerne for kategori 3. Den endelige straf blev fastsat til fængsel i 7 år. Dette er en fællesstraf, der inkluderer en reststraf på 131 dage fra en tidligere prøveløsladelse. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for både landsret og Højesteret.
