HøjesteretHøjesteret har ophævet Østre Landsrets kendelse om afvisning af en anke i en sag vedrørende grov vold. Retten fandt, at tiltalte havde godtgjort lovligt forfald til hovedforhandlingen baseret på en lægeerklæring udstedt i Pakistan, hvilket medførte, at sagen skulle hjemvises til realitetsbehandling.
Sagen vedrører en tiltalt, der var idømt fængsel for grov vold efter Straffeloven § 245, stk. 1 i Københavns Byret. Tiltalte ankedede dommen til Østre Landsret. Da tiltalte befandt sig i Pakistan og ikke mødte til hovedforhandlingen den 4. juni 2024, anmodede anklagemyndigheden om anken afvist. Landsretten afviste anken i medfør af Retsplejeloven § 920, stk. 2, da tiltalte ikke havde mødt, og den fremlagte dokumentation for sygdom i Pakistan ikke ansås tilstrækkelig.
Forsvareren fremsendte to lægeerklæringer for at dokumentere tiltaltes manglende mulighed for at rejse:
Landsretten lagde vægt på, at den pakistanske erklæring kun anbefalede tre dages hvile, hvilket teoretisk ikke udelukkede en rejse, og at den danske læge ikke selv havde undersøgt tiltalte.
Højesteret fandt, at det ikke er tilstrækkeligt, at en lægeerklæring teoretisk tillader rejse, hvis den samlede dokumentation viser en reel forhindring. Retten lagde vægt på, at den pakistanske lægeerklæring af 31. maj 2024 dokumenterede en diagnose, og at ordinationen af tre dages hvile (til og med den 2. juni), sammenholdt med rejsetiden fra Pakistan, medførte, at det ikke kunne forventes at tiltalte mødte op den 4. juni. Højesteret fastslog, at tiltalte havde godtgjort lovligt forfald.
Højesteret ophævede landsrettens kendelse og hjemviste sagen til landsretten til realitetsbehandling. Statskassen blev pålagt at betale kæresagens omkostninger.
