HøjesteretI den foreliggende sag har Højesteret verseret om strafudmålingen for tiltalte, der er fundet skyldig i seksuelt overgreb og forsøg på voldtægt mod en kvinde på et hotelværelse. Anklagemyndigheden søgte skærpelse af straffen, mens tiltalte påstod formildelse af landsrettens dom på et års fængsel. Højesteret har nu ændret straffen til to års fængsel under henvisning til overgrebets grovhed og dets nærhed til fuldbyrdede forhold.
Tiltalte og forurettede mødtes om natten på et hotel i forbindelse med en kongres. På forurettedes værelse begik tiltalte flere seksuelle overgreb: han befølte hende i skridtet, pressede fingre ind i hendes vagina, og forsøgte derefter at presse sin penis ind i hendes mund og senere hendes anus. Forurettede udtrykte gentagne gange sin manglende samtykke og forsøgte fysisk at forvære ham, hvilket medførte, at forsøgene på oralsex og analt samleje ikke blev fuldbyrdet. Sagen blev først indbragt for Retten i Helsingør (1-3486/2023) og derefter Østre Landsret (S-259-24), hvor tiltalte blev idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af Straffeloven § 225 jf. Straffeloven § 216, stk. 1 jf. til dels Straffeloven § 21, samt Straffeloven § 216, stk. 1 jf. Straffeloven § 21.
For Højesteret var det udelukkende spørgsmålet om strafudmålingen, der var i spil. Anklagemyndigheden påstod en skærpelse til 2-2,5 års fængsel og lagde vægt på, at overgrebet grænsede op til fuldbyrdet voldtægt under anvendelse af betydelig tvang. Tiltalte argumenterede for formildelse og henviste til landsretspraksis, hvor tilsvarende sager typisk straffes med 9-10 måneder til 1 år. Højesteret gennemgik de gældende udgangspunkter efter forarbejderne til lovændringerne i 2016 og 2020: En enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt udgår fra 3 år og 6 måneder, mens voldtægt ved vold eller trussel om vold typisk udgår fra 2 år og 6 måneder til 3 år. For andet seksuelt forhold end samleje eller forsøg vil der normalt være grundlag for en lavere straf, men det understreges, at forsøg kan ligge tæt op ad et fuldbyrdet forhold og derfor medføre en tilsvarende straf. Højesteret henviste til tidligere praksis om, at grove tilfælde af straffelovens § 225 efter sin karakter kan grænse op til voldtægt, og at straffestørrelsen skal afspejle den særlige krænkelse jf. Straffeloven § 216, stk. 4.
Et flertal af fire dommere fandt, at straffen bør forhøjes til 2 års fængsel. Begrunnelsen vægtlagde den samlede karakter og grovhed af overgrebet, der bestod af flere seksuelle krænkelser under ét, herunder fastholdelse (vold) under forsøget på oralsex og det efterfølgende forsøg på analt samleje. Dommerne fastslog, at begge forsøg kun blev afbrudt af forurettedes aktive modstand, og at handlingerne derfor grænsede tæt op til fuldbyrdede forhold, hvilket påkrævede en straf, der afspejler den tilsvarende krænkelse af værdighed og seksuel selvbestemmelsesret. En dommer i mindretal stemte for at stadfæste den oprindelige straf på 1 år, idet han lagde vægt på den begrænsede varighed af tvanget og tiltaltes angiveligt manglende fasthed i forsæt. Højesteret fulgte flertallet og stadfæstede landsrettens dom med ændring af straffen til 2 års fængsel. Statskassen blev tildømt at betale omkostningerne for Højesteret.
