HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om Dagbladet Politikens journalist Kærendes kære af byrettens dørlukningskendelser i en sag om frihedsberøvelse af en udlænding skulle afvises efter , og om dørlukningen var berettiget. Højesteret fastslog, at journalisters særlige kæreadgang efter ikke er begrænset af kærebegrænsningsreglen i § 389 a, og at både dørlukning under forhandling om dørlukning og under selve retsmødet var nødvendig af hensyn til fremmede magter. Landsrettens og byrettens kendelser om dørlukning blev derfor stadfæstet.
Dagbladet Politiken ved journalist [Kærende] (advokat Tyge Trier) kærede to dørlukningskendelser afsagt af Retten i Hillerød den 26. oktober 2023 i en sag om fortsat frihedsberøvelse af en udlænding med henblik på udsendelse, jf. hjemrejselovens § 16, stk. 1. Modparten er Rigspolitiet (advokat Jacob Pinborg). Sagen rejser principielle spørgsmål om journalisters kæreadgang i forhold til kærebegrænsningsreglerne og om betingelserne for dørlukning af hensyn til fremmede magter.
Ved retsmøde i Retten i Hillerød den 4. august 2023 blev udlændingen fremstillet med henblik på godkendelse og opretholdelse af politiets frihedsberøvelse. Retsmødet blev holdt for lukkede døre i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 2, og forhandlingen om dørlukning skete ligeledes for lukkede døre, jf. § 29 c, stk. 1, 2. pkt. Byretten godkendte frihedsberøvelsen.
Den 26. oktober 2023 blev udlændingen igen fremstillet med henblik på fortsat frihedsberøvelse. Nordsjællands Politi anmodede om dørlukning efter § 29, stk. 1, nr. 2, og om dobbeltlukkede døre efter § 29 c, stk. 1, 2. pkt. Såvel udlændingens advokat som den tilstedeværende journalist Kærende protesterede.
Byretten afsagde herefter to kendelser:
Efter det oplyste må det antages, at afgørende hensyn til fremmede magter kræver, at forhandling om dørlukning skal foregå for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 c, stk. 1, 2. pkt.
Efter det oplyste må det antages, at statens forhold til fremmede magter kræver, at retsmødet skal holdes for lukkede døre. Anmodningen herom tages derfor til følge i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 2.
Byretten forlængede derefter frihedsberøvelsen.
Journalist Kærende kærede begge kendelser til Østre Landsret den 27. oktober 2023.
Ved kendelse af 9. november 2023 (S-2993-23) stadfæstede landsretten byrettens afgørelse om dørlukning under forhandlingen om dørlukning, jf. § 29 c, stk. 1, 2. pkt. Derimod afviste landsretten kæren af afgørelsen om dørlukning under selve retsmødet, jf. § 29, stk. 1, nr. 2, med følgende begrundelse:
Da journalisten ikke har været til stede i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmålet om selve dørlukningen, kan han ikke kære dette spørgsmål, jf. retsplejelovens § 968, stk. 2, 2. pkt.
Landsretten var i øvrigt enig i byrettens resultat og begrundelse for så vidt angik de dobbeltlukkede døre.
Den materielle frihedsberøvelsessag hører under udlændingelovens § 37, som foreskriver, at rettens afgørelser påkæres efter retsplejelovens kapitel 37 om kære i civile sager. Samme kapitel indeholder i § 389 a en kærebegrænsning:
Kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandling eller under dennes forberedelse eller under behandlingen af en sag om optagelse af bevis, kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.
Ved siden af denne generelle regel findes den særlige bestemmelse i § 393, stk. 2:
Kendelser om dørlukning kan tillige kæres af personer, der
- er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, og
- har været til stede eller været repræsenteret ved en person som nævnt i nr. 1 fra samme massemedie i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmålet.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 362 af 2. juni 1999 på grundlag af betænkning nr. 1330/1997 om samarbejdet mellem retterne og pressen. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, lovforslag nr. L 78, s. 2021-22):
Udvalget fremhæver, at massemediernes omtale af, hvad der foregår i retssalene, er en forudsætning for reel offentlighed i retsplejen.
Udvalget finder endvidere, at der bør gives massemedierne adgang til som udgangspunkt at kære afgørelser om dørlukning, referatforbud og navneforbud … En kæreadgang for pressen navnlig skal skabe mulighed for at få fastlagt nogle generelle retningslinjer og dermed en mere ensartet praksis ved de enkelte retter.
Bemærkningerne til § 393, stk. 2, præciserer endvidere (s. 2038):
Dagbladet Politiken gjorde gældende,
Rigspolitiet anførte,
Højesteret fastslog, at den særlige kæreadgang for pressen efter § 393, stk. 2, ikke er afskåret af den generelle kærebegrænsningsregel i § 389 a. Begrundelsen var, at
… en fri adgang for journalister til at kære rettens afgørelse om dørlukning kan ikke anses for at stride mod hovedsigtet med § 389 a, hvormod det vil være i modstrid med de hensyn, der førte til indførelsen af § 393, stk. 2, at kræve, at journalister skal søge om procesbevilling, hver gang de vil kære en afgørelse om dørlukning.
Afvisningspåstanden blev derfor forkastet.
Højesteret fandt det klart, at landsretten havde begået en fejl ved at afvise kæren af selve dørlukningen. Retten henviste til forarbejdernes forudsætning om, at en journalist, der har overværet retsmødet indtil afgørelsen om dobbeltlukkede døre, kan kære begge afgørelser. Da Kærende var til stede fra mødets begyndelse og protesterede mod dørlukning, var betingelsen i § 393, stk. 2, nr. 2, opfyldt.
… at journalist Kærende som følge af afgørelsen om at lukke dørene ved forhandlingen om dørlukning ikke var til stede i det retsmøde, hvor byretten behandlede spørgsmålet om selve dørlukningen, kan således ikke føre til, at der ikke er kæreadgang for ham med hensyn til byrettens afgørelse om dørlukning under retsmødet.
Med hensyn til dørlukningens lovlighed tilsluttede Højesteret sig de foreliggende oplysninger og stadfæstede, at afgørende hensyn til fremmede magter krævede, at forhandlingen om dørlukning foregik for lukkede døre, jf. § 29 c, stk. 1, 2. pkt. Ligeledes var det med rette besluttet, at selve retsmødet om frihedsberøvelsen skulle holdes for lukkede døre under hensyn til statens forhold til fremmede magter, jf. § 29, stk. 1, nr. 2. Højesteret bemærkede, at de af journalisten anførte argumenter ikke kunne føre til et andet resultat.
Højesteret tog Rigspolitiets subsidiære påstand til følge og bestemte:
Landsrettens kendelse stadfæstes for så vidt angår spørgsmålet om dørlukning under forhandling om dørlukning, og byrettens kendelse stadfæstes for så vidt angår dørlukning under retsmødet.
Ingen af parterne skulle betale kæreomkostninger for landsretten eller Højesteret til den anden part, og kæreafgiften tilbagebetales.
Det forudsættes, at en journalist, der har overværet et retsmøde, indtil der blev truffet afgørelse om »dobbeltlukkede« døre, vil kunne kære begge dørlukningsafgørelser, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 29 c vedrørende »dobbelt« dørlukning.
Selve dørlukningsbetingelserne findes i retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 2:
Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning), … 2) når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det …
Og i § 29 c, stk. 1:
Retten kan, især hvis afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens oplysning kræver det, ved kendelse bestemme, at også forhandling om, hvorvidt dørene skal lukkes, skal foregå for lukkede døre.
