HøjesteretSagen vedrører en tvist mellem en tidligere handelsagent (A) og rejsebureauerne Albatros Travel A/S og Polar Latitudes A/S om udbetaling af provision for rejseformidling. Højesteret har taget stilling til, om en skønserklæring, som er udarbejdet på grundlag af fortrolige bogføringsdata, som kun skønsmanden har haft adgang til, skal udgå af sagen.
A anlagde oprindeligt sag i Københavns Byret med krav om betaling af ca. 1,3 mio. USD i provision og omkostninger. Byretten tilkendte et mindre beløb, hvorefter A anede dommen til Østre Landsret. Under ankestævningen anmodede A om afholdelse af syn og skøn for at få beregnet provisionstilgodehavendet for perioden fra 1. januar 2019. Landsretten godkendte et revideret skønstema med spørgsmål fra begge parter og udpegede statsautoriseret revisor B som uafhængig skønsmand. Formålet var at afdække, hvilke rejser der var realiseret, faktureret og betalt, samt at beregne de tilhørende provisionsbeløb i overensstemmelse med handelsagentkontrakterne.
Under skønsforretningen blev det tydeligt, at flere af de stillde spørgsmål krævede adgang til Albatros’ interne bogholderi for at verificere ordregennemførelse og betalingshistorik. Albatros indvilligede i, at skønsmanden fik midlertidig adgang til de fortrolige systemer, under den betingelse at materialet ikke blev udleveret til A. Sagsøger protesterede kraftigt og henviste til det kontradiktoriske princip samt Retsplejeloven § 197, idet han krævede fuld indsigt i alt materiale, der dannede grundlag for skønnet. Skønsmanden meddelte i en mail af 15. juli 2024, at adgangen var uundgåelig for en fyldestgørende besvarelse, og bekræftede, at han ville destruere data efter brug. Ingen af parterne fremsendte yderligere bemærkninger, hvorefter skønserklæringen blev afgivet. A anmodede herefter landsretten om at lade erklæringen udgå.
Højesteret bekræftede som udgangspunkt, at skønsforretninger normalt ikke bør indeholde materiale, der er skjult for parterne. Retten fandt dog, at formuleringen af spørgsmålene i det landsretsgodkendte skønstema reelt forudsatte adgang til bogholderisystemet, og at der på et forudgående telefonmøde var opnået fælles forståelse for skønsmandens dialog med selskabets ledelse. Da ingen reagerede på skønsmandens tydelige fremlæggelse af fremgangsmåden den 15. juli, måtte skønsmanden berettiget læse manglen på svar som accept. Højesteret konkluderede, at der ikke var påvist væsentlige fejl ved udarbejdelsen, og at eventuelle krav om udlevering af materiale skulle afgøres efter almindelige editionregler frem for at forkaste skønnet. Retten henviser desuden til, at adgang til fortrolige oplysninger i handelsagentrelationer typisk følger Handelsagentloven § 15, stk. 2. Landsrettens kendelse stadfæstes, og A pålægges at betale 8.000 kr. i kæreomkostninger til de indstævnte selskaber.
