HøjesteretSagen modsætter to tidligere partnere i ventilbranchen, der efter et brud i 2011 stiftede konkurrerende virksomheder henholdsvis Coreline A/S og MODU Valves A/S. Konflikten eskalerede, da direktør for MODU Valves (Appellant) fra 2018 til 2023 rettede en omfattende kampagne af alvorlige beskyldninger mod sin konkurrent og dennes indehaver.
Appellant henvendte sig skriftligt og mundtligt til en lang række kunder og samarbejdspartnere (bl.a. Siemens, Hempel, Alfa Laval og Sydbank) med påstande om:
Sø- og Handelsretten lagde vægt på omfattende dokumentation (e-mails, telefonudskrifter, vidneforklaringer). Selvom interne mails fra modparten indeholdt indikationer på uregelmæssigheder, havde både Skattestyrelsen og Sydøstjyllands Politi afsluttet deres undersøgelser uden at indlede strafferetlig forfølgning. En betydelig del af ytringerne blev fremsat efter disse myndighedsafgørelser.
Retten kvalificerede ytringerne som kommerciel tale fremsat af en erhvervsdrivende konkurrent, hvilket falder under Markedsføringsloven § 1.
"Retten finder, at de af Appellant og Modu Valves fremsatte ytringer om Coreline og Appelindstævntes bedrageri, korruption, skatteunndragelse, handel med sorte penge og deling af følsomme prisoplysninger efter deres indhold går for vidt og er i strid med god markedsføringsskik, ligesom ytringerne må anses som udtryk for aggressiv og utilbørlig handelspraksis..., jf. markedsføringslovens §§ 3, stk. 1, og 20, stk. 3."
Undtagelsen gjaldt kun ytringer om skattely, da det ikke er strafbart at bruge selskaber registreret i f.eks. De Britiske Jomfruøer. Anvendelsen af forbudsinstituttet og bødesanktioner fulgte Markedsføringsloven § 24, stk. 1 og § 37, stk. 3. Erstatningen på 150.000 kr. blev fastsat skønsmæssigt for sandsynliggjort markedsforstyrrelse, da konkret afsætningstab ikke kunne godtgøres med overvejende sandsynlighed.
Appellanterne appellerede blandt andet med påstand om principielle spørgsmål om whistleblowing, sande beskyldninger versus myndigheders afslag på efterforskning, samt grænserne for kommerciel ytringsfrihed jf. EMD-dommene. Højesteret vurderede, at realitetsafgørelsen udelukkende beror på en konkret fakturering af de enkelte ytringers karakter og fremsættelsesmåde.
"Afgørelsen af disse spørgsmål beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Højesteret finder på det foreliggende grundlag, at spørgsmålene ikke er af principiel karakter."
Sagen opfyldte derfor ikke betingelserne i Retsplejeloven § 368, stk. 4 for direkte ankemulighed til Højesteret. Anken blev afvist, og førsteinstansdommen står ved magt herunder forbuddet, bøderne på hver 200.000 kr., samt erstatningen på 150.000 kr.
