HøjesteretHøjesteret har afgjort, at Luganokonventionens regler om appel af eksigibilitetsafgørelser har forrang for almindelige danske procesregler. Sagen drejede sig om, hvorvidt en kære af Fogedrettens afgørelse om fuldbyrdelse af islandske domme var indgivet rettidigt, og om kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet var påkrævet.
A optog studielån hos den islandske uddannelsesfond Menntasjóður Námsmanna. Tingsretten i Reykjavik afsagde i 2020 og 2022 domme mod A for de ubetalte lån, som blev erklæret eksigible i oktober 2023. Fonden anmodede herefter Fogedretten i Horsens om at erklære dommene eksigible og fuldbyrde dem i Danmark i medfør af Luganokonventionen. Fogedretten imødekom anmodningen den 10. juni 2024 og oplyste, at kærefristen til Vestre Landsret var én måned.
A indgav kære til Vestre Landsret den 10. juli 2024, præcis én måned efter forkyndelsen. Landsretten afviste dog kæremålet den 29. august 2024, idet retten fandt, at fristen efter Retsplejelovens § 394, stk. 1 kun er to uger, hvilket betød, at appellen var for sen. Landsretten krævede samtidig, at A skulle have indhentet kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet jf. Retsplejelovens § 389 a. For Højesteret blev det centrale spørgsmål, hvilken frist der gælder, og om tilladelse fra nævnet var nødvendig.
Højesteret fastslog, at de internationale regler i Luganokonventionen går forud for de almindelige danske procesregler.
Da A havde kæret inden for én måned, var appellen rettidig. Højesteret ophævede landsrettens afvisning og hjemviste sagen til realitetsbehandling. Menntasjóður Námsmanna blev dømt til at betale 12.500 kr. i kæreomkostninger.
