HøjesteretHøjesteret (AM2025.03.10H, 88/2024) afsiger kendelse den 10. marts 2025 i en sag om, hvorvidt en byrettens kendelse om tilladelse til syn og skøn i en erstatningssag efter Retsplejeloven kapitel 93 a kan påkæres. Sagen vedrører et erstatningskrav mod politiet for en båd, der sank under beslaglæggelse.
Østre Landsret havde tidligere afvist anklagemyndighedens kære med henvisning til spærrereglen i Retsplejeloven § 968, stk. 5. Højesteret finder, at spærrereglen ikke finder anvendelse, da hovedforhandlingen endnu ikke var berammet, og ophæver dermed landsrettens afvisning.
Erstatningssøgende fremsatte i januar 2024 et erstatningskrav mod politiet, idet en af ham ejet båd var sunket, mens den befandt sig under politiets varetægt i forbindelse med en straffesag. Anklagemyndigheden afviste kravet, hvorefter sagen blev indbragt for retten.
Hovedforhandlingen i erstatningssagen var på intet tidspunkt før landsrettens kendelse berammet.
Parterne er uenige om, hvorvidt landsretten havde kompetence til at realitetsbehandle kæren, eller om sagen skulle afvises formelt.
Sagens behandling hviler på to centrale bestemmelser i retsplejeloven, der regulerer henholdsvis sagsbehandlingens form og påkæring af procesbeslutninger.
Det fremgår af retsplejelovens § 1018 f, stk. 3, at erstatningssager omfattet af lovens kapitel 93 a behandles i strafferetsplejens former.
Efter retsplejelovens § 968, stk. 5, kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse i en straffesag, med de i bestemmelsen nævnte undtagelser, ikke påkæres.
Højesteret skal fastslå, om byrettens kendelse om syn og skøn falder under den procesretlige spærring i Retsplejeloven § 968, stk. 5. Rettens analyse fokuserer på tidsaspektet og formålet med bestemmelsen, som primært er at undgå unødige forsinkelser af hovedforhandlingen.
Da hovedforhandlingen hverken var berammet eller udmeldt på tidspunktet for byrettens afgørelse, finder Højesteret, at forberedelsesfasen endnu ikke var indtrådt i den betydning, der ligger i lovens ordlyd.
Højesteret finder efter det anførte, at byrettens kendelse om at tillade syn og skøn ikke kan anses for afsagt ”under forberedelse” af hovedforhandlingen, sådan som dette udtryk i retsplejelovens § 968, stk. 5, må forstås.
Retten understreger, at en realitetsbehandling i landsretten ikke ville stride mod sagens fremme, hvilket er kerneformålet med afvisningsregelens undtagelser.
Det bemærkes herved, at der efter det fremkomne ikke er grundlag for at antage, at landsrettens behandling af det pågældende kæremål ville have været i strid med et hensyn til erstatningssagens fremme.
Højesteret ophæver Østre Landsrets kendelse af 20. september 2024 om at afvise anklagemyndighedens kære af byrettens kendelse. Kæremålet tages til følge, og sagen hjemvises til Østre Landsret til fortsat realitetsbehandling.
Kendelsen er afsagt enstemmigt af dommerne Hanne Schmidt, Kristian Korfits Nielsen og Ole Hasselgaard. Der er ikke fremkommet dissens.
