HøjesteretSagen vedrører en kære til Højesteret om fortsat varetægtsfængsling i surrogat af en 17-årig sigtet, der har været frihedsberøvet på en lukket institution siden juli 2024. Hovedspørgsmålet er, om betingelserne for at udstrække fængslingen ud over 8-månedersfristen i er opfyldt under henvisning til helt særlige omstændigheder.
Sigtede blev oprindeligt anholdt som sigtet for besiddelse af kokain med henblik på videreoverdragelse efter Straffeloven § 191, stk. 2. Fængslingsgrundlaget blev efterfølgende udvidet til at omfatte indbrudstyveri efter Straffeloven § 276a samt besiddelse og transport af otte skydevåben efter Straffeloven § 192a. I november 2024 blev grundlaget yderligere udvidet til to tilfælde af forsøg på manddrab efter Straffeloven § 237, jf. § 21, jf. Straffeloven § 81b. Ved anklageskriftet af 30. juni 2025 er sigtede og ni medtiltalte tiltalt for medvirken til drabsforsøg, indbrudstyveri af særlig grov beskaffenhed og narkotika. Tiltalen beskriver en "crime as a service"-struktur, hvor udenlandske statsborgere blev hyret til at begå drab i bandemiljøet.
Varetægtsfængslingen er sket på grund af kollusionsfare efter Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3, jf. Retsplejeloven § 765. Anklagemyndigheden og de lavere instanser har lagt vægt på, at der er medgerningsmænd på fri fod, at sagen udspringer af organiseret bandekriminalitet, og at sigtede i december 2024 via Snapchat var i kontakt med en medtiltalt. Derudover har de fleste tiltalte ikke eller kun i begrænset omfang afgivet forklaring, hvilket forøger risikoen for afstemning af forklaringer og påvirkning af vidner.
Sigtede har gjort gældende, at der ikke foreligger helt særlige omstændigheder til at overskride 8-månedersfristen, og at varetægtsfængsling i ca. 1 år og 10 måneder står i misforhold til hans unge alder. Han har anført, at mistanken for drabsforsøg er utilstrækkelig, efterforskningen er afsluttet, og de væsentligste beviser er fremlagt i åbne retsmøder. Anklagemyndigheden har modsat anført, at objektive beviser som DNA-fund, masteoplysninger og GPS-data understøtter en begrundet mistanke. Det påpeges, at sagen angår særdeles alvorlig kriminalitet med en forventet straf på 10-12 år, og at kollusionsrisikoen fortsat er betydelig.
Højesteret finder, at der er begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 23, jf. § 81a. Retten tiltræder, at der er betydelig risiko for kollusion, især under henvisning til sigtedes Snapchat-kontakt til en medtiltalt mens i varetægt. Højesteret vurderer, at varetægtsfængslingen i surrogat ikke står i misforhold til den forvoldte forstyrrelse, henset til den forventede retsfølge jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Efterforskningen er fremmet med fornøden hurtighed jf. Retsplejeloven § 768. Højesteret finder, at den særdeles grove kriminalitet og den forventede fængselsstraf udgør helt særlige omstændigheder, der retfærdiggør, at varetægtsfængslingen overstiger 8-månedersfristen. Herefter stadfæstes Østre Landsrets kendelse om fortsat varetægtsfængsling i surrogat frem til dom. Statskassen betaler omkostningerne for Højesteret.
